LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

FJERD E AFSNIT: STATUTMÆSSIG ORGANISATION

Form a f Dividende.«- Det eneste, der i denne Henseende kunde volde Vanske­ lighed, var det betydelige Beløb af korte Forsikringer i Forhold til de livs­ varige (Forholdet var, som anført, 2 til }), idet Præmierne for hine vare meget mindre end for disse, hvorfor det Bidrag, der herved ydedes til Reserve­ fonden, var forholdsvis betydelig mindre end det, der hidrørte fra de livsvarige, medens dog de forøgede Udbetalinger, der kunde fremkaldes ved en usædvanlig stor Dødelighed, maatte antages i samme Grad at træffe begge Arter af For­ sikringer. Imidlertid antog Direktionen, » at Risicoen ved de korte Forsikkringer under sædvanlige Omstændigheder er noget mindre end ved de livsvarige, og desuden maa det i ethvert Tilfælde erindres, at det paapegede Misforhold, hvis man vil kalde det saaledes, i Tidens Løb bestandig vil tabe sig mere og mere. Den Af­ gang, der finder Sted ved de korte Forsikkringer paa Grund a f Forsikkringstidens Udløb, bliver nemlig Aar fo r Aar større, og vil derfor sandsynligviis om ikke lang Tid kunne holde Ligevægt med den nye Tilgang, medens Beløbet a f de livsvarige Forsikkringer først i en meget fjern Fremtid kan ventes at blive stationært .« Af Hensyn til selve Anstalten syntes der derfor ikke at være noget til Hinder for, at den som oprindelig bestemt, gik over til et privat Selskab, og Direktionen anmodede derfor Ministeren om at indstille Sagen til Kongen saa betids, at en Generalforsamling med det lovbefalede Varsel kunde indkaldes for inden Aarets Udgang at vælge en Bestyrelse, da Direktionens Hverv som midlertidig Bestyrelse ved en saadan Forandring vilde være tilendebragt. Som Svar herpaa tilskrev M o l t k e under 26 Juli 1847 Direktionen, at da den kgl. Garanti efter dennes Formening fremtidig ikke vilde behøves, syntes heraf ligefrem at følge, at der ingen sandsynlig Risiko vilde være for Finantskassen ved eventualiter at vedblive som Garant for Anstalten, hvis dette paa den forestaaende Generalforsamling maatte anses ønskeligst af Pluraliteten af de Stemmegivende. Og for at et saadant Ønske strax kunde besvares, agtede Ministeren at erhverve en kgl. Resolution for, hvorvidt en Erklæring i saadan Retning maatte afgives paa Generalforsamlingen. Der var desuden et særligt finantsielt Hensyn, der kunde tilraade en Overtagelse af Anstalten for Statskassens Regning, nemlig at en stor Del kgl. Embedsmænd vare forsikrede i Anstalten for Summer, de havde erholdt til Laans, især som Forskud paa Gager af Finantskassen; og den Sikkerhed, de deponerede Policer skulde af­ give for bemeldte Kasse, vilde blive udsat for betydelig Fare, saafremt Anstalten i Tidens Løb maatte komme under en mindre dygtig privat Be­ styrelse eller overhovedet Forandringer foregaa med Anstalten, hvorved dens Soliditet kom til at lide.