LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

DEN NUVÆRENDE ANSTALT 1 8 4 2 - 18 9 2

Han udbad sig derfor Direktionens Ytringer om Sagen, set fra disse Synspunkter, og tillige en Meddelelse om Beløbet af de Forsikringer, der vare tegnede som Sikkerhed for Laan og Forskud af Finantskassen, forsaavidt saadant var kommet til Direktionens Kundskab. I sit Svar af 22 September s. A. udtalte Direktionen, at det ved An­ stalternes Oprettelse havde været Grundsynspunktet saa lidt som muligt at blande det Offentlige ind i de private Interesser, hvorfor Livsforsikrings-An­ stalten var oprettet som et privat Foretagende, blot i Begyndelsen støttet af Staten; og skjønt det af flere Grunde var anset nødvendigt at gjøre Livrente- Anstalten til et Statsinstitut, var det dog udtrykkelig foreskrevet, at naar Mortalitetsforholdene i Tiden maatte have vist sig saaledes, at den kgl. Garanti uden Skade for Anstaltens Sikkerhed kunde undværes, havde Direktionen at indgive Betænkning om, hvorledes Garantien da vilde være at afløse. Men medens der nu efter de givne Bestemmelser om Embedsmændenes lovbefalede Enkeforsørgelsespligt i Livrente-Anstalten i Stedet for i den almindelige Enkekasse ikke mere kunde blive Spørgsmaal om Anstaltens Af­ løsning som kgl. garanteret, var Forholdet ved Livsforsikrings-Anstalten for saa vidt noget anderledes, som en Overgang til en Statsanstalt var i Modstrid med det ved dens Oprettelse givne Tilsagn og ikke nødvendiggjordes for An­ staltens egen Skyld, hvad enten man tog Hensyn til dens Organisation eller dens Fremgang i den Tid, hvori den havde bestaaet. Dertil kom, at flere af de Bestemmelser, der karakteriserede Anstalten som en privat Forening, f. Ex. Dividende-Bestemmelsen, Virksomhedens Udvidelse til fremmede Lande, An­ sættelse af Agenter osv., ej blot vare traadte i Kraft, men ved en længere Tids Virksomhed havde vundet en Slags Hævd i den offentlige Mening. Paa den anden Side maatte imidlertid Direktionen slutte sig til Mini­ sterens Anskuelse angaaende de til Sikkerhed for Laan fra Autoriteter t e g n e d e Policer, saa meget mere som disse androg det betydelige Beløb af c. 53 20 00 Rdl., hvoraf 380000 Rdl. angik Finantskassen. Og da Anstalten maatte siges ad denne Vej at have udviklet sig paa en ganske anden Maade, e n d d e t kunde formodes, da Komiteen i sin Tid indgav sit Forslag om en k u n mi d l e r t i d i g Garanti ai 5 Aar, mente Direktionen det forsvarligt at tilraade O v e r g a n g e n til en Statsanstalt under samme Bestyrelse som Livrente-Anstalten. Allerede den for begge Anstalter fælles Mortalitetslov, som var lagt til Grund, tydede paa, at man ikke havde betragtet dem » som to forskjellige Ind­ retninger, men kun som forskjellige Anvendelser a f et og samme Princip, der først i en forening a f begge finder sit fuldstændige Udtryk .« Da nemlig den antagne