LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

I 43

FJERD E AFSNIT: STATUTMÆSSIG ORGANISATION

den til Kassen for Kapitalindskudet udstedte Obligation afdroges i 6 eller 12 Aar. Selvfølgelig var der dog ikke herved Tale om Enkepension i teknisk Forstand, der ophørte med nyt Ægteskab, ligesom Præmierne ophørte, saa- snart en af Ægtefællerne døde, medens Kapitalafdragene til Enkekassen i alle Tilfælde skulde indbetales, uanset den ene Ægtefælles Død. Denne Tabel vedføjedes et Udkast til en Anordning om Enkeforsør­ gelsespligten, der efter indgaaende Forhandlinger mellem Finants -Deputa­ tionen; Kancelliet og Livrente-Anstalten forelagdes Roskilde og Viborg Stænderforsamling i 1846 i Forbindelse med Udkast til en Pensionslov. Førstnævnte Udkast henviste med Hensyn til, hvem Enkeforsørgelses­ pligten paahvilede, til Plakaten af 22 Juli 1845, der atter henholdt sig til Dog gjordes der den Indskrænkning, at Pensionister og Vartpengenydende, der indgaa Ægteskab, nu fritoges, ligesom Sagførere, Landinspektører, Landmaalere og Officerer ved Borger- og Brand- korpser (med Undtagelse af Stadshauptmanden og Chefen for Brandkorpset i Kjøbenhavn), idet disse Personer ikke skulde være pensionsberettigede. Paa den anden Side skete der en Udvidelse, idet kun Mænd over 70 Aar fritoges, medens Aldersterminen før var 60 Aar; dette kom af, at Pensionslovsudkastet satte 70 Aar som det Tidspunkt, hvor en Embedsmand kunde forlange Pension, samt at Livrente-Anstaltens Aldersmaximum var 70 Aar, medens Enkekassens var 60. Med Hensyn til Størrelsen af Enkens Pension henvistes i Udkastet ligeledes til den ældre Ordning (»en saadan Pension (Overlevelses-Rente), som han forhen efter Anordningerne havde at forsikkre hende 1 den almindelige Enke­ kasseO- Som tidligere omtalt var det almindelige Princip i Fd. 4 August 1788 det, at der kun fastsattes et bestemt Indskud, i Almindelighed ' f af den aarlige Embedsindtægt, som skulde erlægges, og Enkepensionens Størrelse varierede derfor efter Mandens og Konens forskjellige Alder. Men ligesom der i Forordningens § 3 udtaltes, at » enhver, som har giort saa stort Ind­ skud, at hans Kone har en femte Deel a f hans Indkomsters Beløb at vente, ansees at have opfyldt sin Pligt og ikke være forbunden til videre «, saaledes bestemtes ogsaa ved flere Specialbud, foruden ved Plakat af 22 Februar 1826, selve Pensionens Størrelse, som Regel '/5 af Gagens Aarsbeløb, og det maa derfor 1) Dette hang sammen med, at Udkastet til Pensionslov netop benyttede som Kriterium for, om Vedkommende var Embedsmand, at han var forpligtet til at sikre sin Enke Pension. I den d. ¡5 Januar 1851 stadfæstede Pensionslov bortfaldt dette, og Enkeforsørgelsespligten gjordes afhængig af, om Vedkommende efter Pensionsloven kunde betragtes som Embedsmand. »de hidtil gjældende Anordninger « ')•