LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

F Ø R S T E AF SNI T

1653— 1770

I

M e d e n s egentlige Livsforsikringer først sent vandt Indpas her i Landet, træffer man allerede næsten et Par Aarhundreder forinden Forsikrings­ foreninger, hvis Formaal var at yde Interessenterne en vis aarlig Renteindtægt af en indskudt Kapital. Den første Spire til saadanne Forsørgelser maa siges at være fremkommet saa tidligt som i Midten af det 17de Aarhundrede. I Aaret 1652 havde Frederik III’s bekjendte Generalpostdirektør en af denne udkastet Plan til en Art Renteforsikring, der efter ham benævnedes Tontine. Grundtanken heri var, som bekjendt, at der af et vist Antal Del­ tagere indskydes en S um, hvoraf Renten hvert Aar uddeles til de til enhvei Tid levende Interessenter, saaledes at Renten for den enkelte voxer for hvert Dødsfald, der indtræffer, indtil den sidstlevende nyder hele Renten af den samlede Indskudskapital. Da Interessenterne kunde være af meget forskjellig Alder, maatte de, for at Ubillighed kunde undgaas, inddeles i Klasser, saa at kun Personer af omtrent ens Alder kom til at dele Renter sammen og ikke med Personer af en anden Aldersklasse, eller ogsaa maatte de ældre Inter­ essenter strax faa en højere Rente end de yngre. Den sidste Ordning vai den retfærdigste, naar Kapitalen — hvad i alt Fald oprindelig var Tilfældet — tilfaldt Tontinens Opretter. Senere brugtes ogsaa den Fremgangsmaade, at Kapitalen, naar Medlemsantallet var svundet ind til et vist Minimum, deltes K l i n g e n b e r g i Amsterdam truffet Italieneren T o

P o f v e l

n t i og med ham drøftet