LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

146

DEN NUVÆRENDE ANSTALT I 84 2— 1892

danne en egen Classe, hvis Risico særskilt bestemmes ved den aarlige Opgjørelse .« Men herimod gjorde Finantsministeren med Styrke gjældende, at det var ubilligt at tvinge samtlige sunde og raske Embedsmænd, som kunde være frivillige interessenter, til at bære en forøget Risiko for de ikke raske Embedsmænd og som Følge deraf maaske paalægge dem højere Præmie end de frivillige, og B r e g e n d a h l bemærkede tillige, at Øjemedet med den foreslaaede Tilføjelse let kunde gjøres illusorisk, idet den Embedsmand, der kunde producere almindelig Helbredsattest, tegnede en Overlevelsesrente for en Kvinde efter de almindelige Betingelser uden at sige, at han vilde gifte sig med hende, da i saa Fald hans Ægteskab ikke senere kunde bringe ham ind under forøget Risiko. Ændringsforslaget forkastedes derefter og med nogle Redaktionsændringer vedtoges Forslaget, der imidlertid ikke bragtes til Ende i Landsthinget i denne Session. I den af Folkethinget vedtagne Skikkelse forelagdes Lovforslaget i næste Session for Landsthinget, hvis Udvalgsbetænkning tilraadede dets Vedtagelse, dog med Tilføjelse af en Slutningparagraf (§ 10) om, at den pligtige Over­ levelsesrente ved Embedsmandens Afgang med Pension kunde fordres nedsat i Forhold til Pensionens Størrelse, hvad der ogsaa vedtoges for det Tilfælde, at der betaltes livsvarig Præmie. I den derpaa følgende Forhandling i Folkethinget forkastedes etÆndrings­ forslag om, at § 8 skulde udgaa, og at kun de Embedsmænd vare pligtige til Enkeforsørgelse, som kunde skaffe almindelig Helbredsattest, og Lovfor­ slaget vedtoges endelig i den i Landsthinget vedtagne Skikkelse, hvorefter Loven samtidig med Pensionsloven udkom den 5 Januar 1 851. I det saaledes kun den pensionsberettigede Embedsmand er forpligtet til det som et Bevis paa manglende Konsekvens paa dette Omraade, i Forbi- gaaende bemærkes, at skjønt bl. a. saavel Overformynderiets som Livrente- og Livsforsikrings-Anstaltens Embedsmænd lønnes af disse Institutioners særegne Formue, og altsaa ikke direkte af Staten, er Enkeforsørgelsespligten dog anset anvendelig paa de i Anstalterne af 1842 ansatte Embedsmænd, men ikke paa Overformynderiets Embedsmænd, heller ikke efter Lønningsloven af 24 Maj 1871 . Den saaledes indførte Ordning af Embedsmændenes Enkeforsørgelses­ pligt udvidedes i uforandret Skikkelse til Færøerne ved Lov af 4 Januar 1854, Enkeforsørgelse, vil Spørgsmaalet om Pligtens Tilstedeværelse i hvert enkelt Tilfælde bero paa en Fortolkning af Pensionsretsbetingelserne. Uden iøvrigt nærmere at komme ind paa Betydningen af Ordene » lønnet af Staten «, kan