LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

148

DEN NUVÆRENDE ANSTALT I 84 2— I 892

Livsforsikkringsanstalt frit for at forsikkre sit Liv for en Sum, der ikke udgjør mere end det 25dobbelte Beløb a f den pligtige Overlevelsesrente, og ikke mindre, end at den efter Hustruens Alder til enhver Tid er tilstrækkelig til i Livrente- og Forsørgelses-Anstalten at erhverve hende en Livrente a f Overlevelsesrentens Beløb. Policerne for disse Livsforsikkringer blive at deponere i Finantsministeriet, der efter Mandens Død paaseer Kapitalens betryggende Frugtbargjørelse for Enken. — Ligesom den nævnte Overlevelsesrente vil blive udbetalt Enken selv i de Til­ fælde, hvor Forsørgeren efter Anstaltens Plan ved sin Død betragtes som frivillig udtraadt, saaledes garanterer Statskassen ogsaa, at i lignende Tilfælde den i For­ bindelse med Policens Værdi dertil fornødne Del af Livsforsikkringssummen vil blive anvendt til at sikkre Enken en Livrente af den pligtige Overlevelsesrentes Størrelse .« Som Grund til denne Tilføjelse anføre Motiverne, at da det i mange Tilfælde, særlig hvor Konen var svagelig, var uheldigt for Embedsmanden at skulle sikre Overlevelsesrente, idet de indbetalte Præmier vare tabte, hvis Konen døde først, var der i stigende Grad indkommet Ansøgninger om i Henhold til Lov af 1851 § 2 at maatte sætte Livsforsikringspolicer som Sikkerhed for Enkeforsørgelsespligtens Opfyldelse, og skjønt Finantsministeriet fra Begyndelsen havde bevilget dette, naar Livsforsikringen androg det 25 dobbelte af den pligtige Overlevelsesrentes Beløb, var der senere sket et Omslag af Hensyn til Selvmordsbestemmelsen i Livsforsikrings-Anstaltens Plan, hvorefter en Livsforsikring ikke kunde siges at yde den fulde Sikkerhed, som Lovens § 2 maatte forudsætte. I Loven af 1 851 siges der iøvrigt intet om, at den pligtige Overlevelsesrente skulde beholde sin Gyldighed trods Død ved Selvmord, Duel eller Henrettelse samt trods Svig ved Forsikringens Tegning; men dette antoges som en nødvendig Konsekvens af den hele Ord­ ning, idet der i Finantsministeriets Skrivelse til Anstaltens Direktion af 22 September 1854 udtales, at Bestemmelserne i Livrente-Anstaltens Plan kun kunne anvendes paa de pligtige Forsikringer efter Lov af 1851, » forsaavidt nysnævnte Lov ikke derfor indeholder særlige Bestemmelser, der ophæve hine eller kræve en modificeret Anvendelse. « Det samme maatte naturligvis gjælde, naar en oprindelig som frivillig tegnet Overlevelsesrente senere benyttedes som pligtig Enkeforsørgelse, dog kun for den Dels Vedkommende, der blev pligtig. En anden Grund til at nægte Livsforsikring som Enkeforsørgelse var, at Loven af 1851 ikke indeholdt nogen Hjemmel for Finantsministeriet til at foreskyde Præmien herfor, saaledes som ved Overlevelsesrenten; i Lovfor