LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

FJERDE AFSNIT: STATUTMÆSSIG ORGANISATION

149

slaget gjordes der derfor ingen Forskjel mellem Præmiebetalingen for de to Slags Forsikringer. Overtog Staten derimod en Garanti som den foreslaaede for de Livs­ forsikringer, som benyttedes til pligtig Enkeforsørgelse, var Hindringen for deres Anvendelse hertil fjærnet, saa at Embedsmanden i hvert enkelt Tilfælde kunde vælge, hvilken Fremgangsmaade der var ham fordelagtigst. Det frem­ hævedes tillige, at efter den af Domstolene fastslaaede Praxis, hvorefter Bevisbyrden for Selvmord paahvilede Anstalten1), vilde Nægtelse af Forsik­ ringssummen af denne Grund ikke være meget hyppig, og selv hvor dette skete, vilde Garantien efter Forslagets Bestemmelser ikke medføre noget forøget Tab for Statskassen, » idet der da kun udbetales Enken den samme Liv­ rente som under den nævnte Forudsætning ogsaa for Statskassens særlige Regning vilde have tilkommet hende, hvis der efter Lovens Hovedbestemmelser havde været sikkret hende en almindelig Overlevelsesrente, medens Livsforsikkringen, hvis del­ ingen Enke efterlades, naturligvis er den pligtige Enkeforsørgelse uvedkommende, og derfor ganske behandles efter Planens Regler.«. Endnu kan mærkes, at det udtrykkelig sagdes i Forslaget, at de pligtige Overlevelsesrenter skulde optages med kort Helbredsattest i den » for Stats­ kassens særlige Regning indrettede Afdeling for lovbefalede Indskud.« Meningen med de citerede Ord var, at den pligtige Afdeling ikke blot skulde føres som en særskilt Konto i Anstaltens Bøger, men danne en fuldstændig selvstændig Anstalt med en særlig Garanti, forskjellig fra den Anstalten tillagte almindelige Statsgaranti. Herved søgte man at imødekomme Anstaltens Opfattelse af dette Mellemværende, idet Direktionen havde holdt paa, at den rette Op­ fattelse af Loven af 5 Januar 1851 var, at Anstalten for den pligtige Afdelings Vedkommende kun optraadte som negotiorum gestor for Statskassen og i saa Henseende henviste til Finansministerens Udtalelser ved Lovens Forhandling, at der kun var Tale om » en Gjentagelse af den tidligere Forpligtelse for Embeds- mænd til at sikkre deres Enker Forsørgelse, nu i Livsforsikkringsanstalten, tidligere i Enkekassen «; men ved denne var der netop Tale om en særlig Garanti, saa at de lovbefalede Indskud ikke gik ind under den almindelige Risiko. Da denne Opfattelse imidlertid ikke havde fundet Udtryk i Lov- texten, ønskede Direktionen en af Lovgivningsmagten udstedt authentisk For­ tolkning af dette Punkt, hvad Regjeringen dog hidtil havde modsat sig, da den ikke delte Anstaltens Opfattelse, men formente, at Statsgarantien, der dog ') J fr. J. M u n t h e B r u n : O m B e ty d n in g e n af S e lvm ord ved L iv s fo rs ik rin g i »Fra Forsikrings­ verdenen« 6 te A a rg a n g p. 567 ff.