LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

DEN NUVÆRENDE ANSTALT 18 4 2— 1 892

Selskaber, hvis Statuter i adskillige Henseender vare mere liberale end de kongelige Anstalters. Særlig i Tiden efter 1860 fremkom der derfor i Dags­ pressen gjentagne Angreb paa Direktionen og Opfordringer til at gjøre mere for at fremme Kjendskabet til Anstalterne og derved skaffe disse en betydelig større Udbredelse end hidtil var sket. Tillige ankedes der over, at Maximum for Forsikringer var for lavt ansat, at Bestemmelserne om Tillægspræmier i Tilfælde af Rejser og Krig vare altfor rigoristiske, og navnlig gjordes det gjentagende gjældende, at hele Ordningen af Præmiebetalingen burde under- gaa væsentlige og mere tidssvarende Modifikationer til Lettelse for Interessenterne. Nogle af de herhenhørende Spørgsmaal bleve lejlighedsvis Gjenstand for officiel Omhandling mellem Finantsministeriet og Anstalternes Direktion, saaledes f. Ex. Spørgsmaalet om Forhøjelse af Livsforsikringssummers Maxi- malbeløb, hvorom Direktionen den 26 November 1864 afgav Betænkning i An­ ledning af et til Ministeriet indkommet Andragende om en Forsikringstegning paa 20 000 Rdl. I denne Betænkning gjordes der gjældende, at en Forhøjelse af det planmæssige Maximum 10000 Rdl. vilde virke skadeligt for Livsforsikrings- Anstaltens Stabilitet. Tarifen for denne var (siden Ændringen i 1847) saa beskaaret, at den saagodtsom intet levnede Anstalten til Dækning af tilfældige Tab. Men paa saadanne maatte Anstalten være forberedt. Thi de Forsikrede dø enten tidligere eller senere end at Forsikringen netop har betalt sig, saa at Anstalten enten taber eller vinder ved Kontrakten. Kun Gjennemsnittet kan svare til Tarifens Forudsætninger, og selv om ogsaa Antallene af Tab og Gevinst skulde blive omtrent ens, er der Mulighed for, at de større Forsik­ ringer fortrinsvis komme paa Tabenes Side. Spillerummet for disse Tabs­ muligheder bliver imidlertid desto større, jo mere Maximumsgrænsen for den enkelte Forsikring udvides. En enkelt Forsikring paa 20000 Rdl. bidrager nemlig ikke to Gange saa meget til Muligheden for tilfældigt Tab som en paa 10000 Rdl., men derimod 2 Gange 2 Gange saa meget. Gjennemsnitsbeløbet af Forsikring paa et Liv var c. 2200 Rdl. En Forsikring paa 20000 Rdl., eller-omtrent 9 Gange Gjennemsnitssummen, vilde derfor bidrage 9 Gange 9 eller c. 80 Gange saa meget til Muligheden for tilfældigt Tab som en af Gjennemsnitsstørrelsen, medens en Forsikring af den nuværende Maximums- størrelse, 10000 Rdl., kun vilde besvære Garantierne. 20 Gange en Gjennem- snitsforsikring. Under disse Omstændigheder ansaa Direktionen det for »meget heldigt, at Livsforsikkringsanstaltens Plan, ved Siden af de andre Bestemmelser,