LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

160

DEN NUVÆRENDE ANSTALT 18 4 2 — 1892

De væsentligste Anker mod Anstalten gjaldt dog Præmiebetalingen. Saaledes ønskedes der, at Anstalten i Lighed med fremmede Selskaber skulde opkræve Præmierne hos Interessenterne eller tilstille disse en Mindelse om Præmiebetalingen; men herimod anførte Direktionen, at det første vilde stride mod det i Planerne gjennemførte Princip, at det var Vedkommendes egen Sag at sørge for Policens Fornyelse ved betimelig Præmiebetaling, og tillige paa- byrde Anstalten et Ansvar for, at dette skete, som ikke kunde og burde paa­ hvile den, og hvad det andet Punkt angik, kunde tillige den Omstændighed, at mange Interessenter ønskede at holde Forholdet til Anstalten hemmeligt, selv for deres nærmeste Familie, tale mod Forslaget, idet de med Anstaltens Segl forsynede Paamindelsesskrivelser vilde modvirke deres Ønske om Hem­ meligholdelse. Størst Uvilje vakte imidlertid Bestemmelsen om, at Præmien kun kunde indbetales én Gang om Aaret, medens fremmede Selskaber tilstod Kvartals- og Maanedspræmier. De mange fra Private indkomne Andragender om en lignende Fordeling af Præmiebetalingen afvistes af Direktionen ved en Henvisning til Planerne; men Sagen optoges for Embedsmændenes Ved­ kommende af Finantsministeriet under en noget anden Form. Da det nemlig ofte var Embedsmænd ubekvemt at indbetale den aarlige Præmie i den Maaned, hvori Optagelsen var sket, medens Udredelsen af Beløbet lettere kunde ske nogle Maaneder senere, indkom der mange Begjæringer om, at Forfaldsdagen maatte blive rykket disse Maaneder frem, naturligvis mod Be­ taling af en for det mellemliggende Tidsrum udregnet Præmie. Finants­ ministeriet begjærte i Skrivelser af 8 August og 30 September »at der vel kunde være nogen Grund til at imødekomme de Ønsker, der for adskillige Interessenter kunne være af væsentlig Betydning, om at der aabnes Adgang til at faae Datum for Præmie- betalingen forandret, naar man kun sikkrede sig imod Misbrug ved at fastsætte saadanne Vilkaar for Indrømmelsen, at den ikke af nogen Interessent kunde benyttes som Hjælp imod en øieblikkelig Forlegenhed, da der ellers jo vistnok vilde for­ voldes altfor megen Uledighed.« Skjønt der her var Tale om en betydelig mindre vidtrækkende Forholdsregel, end hvis der skulde indføres Maaneds­ præmier, satte Direktionen sig dog derimod med den Motivering, »at Præmiens Forfaldsdag efter Planen er et Hovedpunkt i Policen, saa at en Paategning om Forandring af Forfaldsdagen væsentlig vil gjøre Policen til en ny Contract. Planen hjemler ikke en saadan Forandring, og da Staten er Garant for Opfyldelsen af Anstaltens meget store Forpligtelser, maatte der vistnok i alt Fald ved Lov er 1861 Direk­ tionens Mening om Sagen med den Tilføjelse,