LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

FØRSTE AFSNIT: 1 65 3— 1770 5 Formuen en anseelig Capital at indlægge. Oc kand dette Verck formedelst den store Fordeel oc Gaffn / huilcken de sig der aff hafver at forvente / som sig der til bequemmer oc der udi ind træder / med ald skiel kaldis DET FRUGTBRIN­ GENDE SELSKAB.« Meningen var, at der skulde tegnes ialt 16000 Pladser paa 100 Rigs­ daler hver, fordelte i 8 Klasser efter 8 Aars Aldersforskjel, saaledes at første Klasse omfattede Børn under 8 Aar og sidste Klasse Personer mellem 56 og 64 Aar »oc der ofver<-<-. Af den indskudte Kapital gaves der 5 % Rente; men efterhaanden som Medlemmerne af en Klasse uddøde, voxede Renten for de efterlevende, indtil den længstlevende i Klassen nød dennes fulde Renteind­ tægt, 10000 Rdl. Selve Kapitalen hjemfaldt til Kongen. Det stod enhver frit for at indtræde paa en eller flere Pladser, » a ff huad Stand eller Qualitet, Nation eller Religion de være kunde, Mænd, Quinder, Vnge oc Gamle, Indbyggere eller Fremmede «, og for at befordre Værkets Fremme oprettedes der »underskeedlige Kammere « rundt om i Rigets Byer, hvor Ind­ tegning kunde ske, ligesom der tillagdes dem, der vilde entrere deri, Fritagelse for Arrest foruden andre Lettelser. Tillige paalagdes det Lehnsmændene, Gejstligheden, Adelen og Borgmestre og Raad i Kjøbstæderne selv at indtræde og at skaffe andre Interessenter. For yderligere at bevæge Folk til Deltagelse tilføjedes der Planen en »at saa fremt nogen icke alt fortjlig bortdøer, hand da kand hafve meeie Nytte oc Gaffn aff dette Verck, end om hand ellers Penge paa Rente udsatte, efftersom hand udi faa Aar, oc i særdeliszhed udi den sidste Classe udi sex Aar, saa megen Rente annammer, at hand hafver sit Capital igien udi sin Pung, oc derfoi uden Forhaabning, at hand endda Rigdom der ved kand erlange, hvilcket en huer som sig oc sine retteligen vil forrestaa, oc Formue hafver it hundiede Rigsdaler at om- bérge skal tilskynde sig udi dette Compagnie at begifve, oc der udi en eller fleere Platzer fo r sig oc sine at kiøbe, oc sig tilforhandle, anseendis hand aldiig kand effterlade sine Børn it bedre Arffvegods end dette samme, som hand udi dette Verck dennem monne tilkiøbe, oc bevjser da her med, at hand klogeligen oc med Betæncksomhed hafver effterfuldt den Gamle Regel, som siger. Mand skal sørge fo r de gamle Dage .« Til Sikkerhed for Rentebetalingen, der skulde ske hvert Aars Hellig- trekongers Dag, henlagdes visse af Rigets Indtægter til dette Brug, og Ud Tabel over den sandsynlige Dødelighed i første og i sidste Klasse, der lovede Rentens Forhøjelse i særdeles kort Tid, hvorhos det i selve Planen siges,