LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

DEN NUVÆRENDE ANSTALT 18 4 2— 1892

16 8

Alderdomsforsørgelse, efter en af ham udkastet Plan, der var ledsaget af Tabeller over ugentlige Bidrag til disse tre Forsørgelsesarter. Planen tilstilledes Finantsministeriet, der udbad sig Livrente-Anstaltens Betænkning over dens tekniske Side. Direktionen ytrede sig imidlertid temmelig skeptisk over Forslaget i Almindelighed og særlig om de opstillede Tarifer, hvorhos Finantsministeriet ansaa Tvangsforanstaltninger paa dette Omraaae som 'baade urigtige og lidet hensigtsmæssige. Støtte hos Regjeringen. Han forsøgte da senere, i Aarene 1868 og 1874, efter at have ladet de reviderede Tarifer gjennemgaa i Livsforsikrings-Anstalten, at oprette en privat » tilraadede det at fremme Tanken om Selvhjælp for Alderdoms og Døds Skyld ved et Konkurrenceskrift om dette Emne, og da Indenrigsministeriet tillige ønskede en Kommission nedsat for at erholde en sagkyndig Undersøgelse af Syge-, Alderdoms- og Begravelseskassevæsenet, blev man efter nogen For­ handling enig om, at denne Kommission, der skulde tiltrædes af en af Direk­ tørerne i Livrente- og Livsforsikrings-Anstalterne, tillige erholdt det Hverv at bedømme de indkomne Prisskrifter. Kommissionen nedsattes derefter under 10 Februar 1866 og kom til at bestaa af Konferentsraad Davi d, Professor O p p e r m a n n , 1 den under 20 August 1866 afgivne Betænkning') udtalte Kommis­ sionen enstemmigt med Hensyn til Sygekasserne, at en Tvangslov til Op­ rettelse af saadanne vilde vise sig unyttig og i hvert Fald » berøve disse Ind­ retninger den hele moraliserende Indflydelse, hvori deres Vigtighed bestaaer.« Men medens Flertallet i Kommissionen (nemlig D a v i d , J e s s e n og O p p e r m a n n ) tilraadede, at Regjeringen traadte hjælpende til ved Dannelsen af Sygekasser under Form af at tilstaa disse visse Begunstigelser, samt ved Oprettelse af en permanent Kommission, der foruden at vejlede og oplyse tillige skulde for­ fatte Normalstatuter og tilstede Afvigelser fra disse, hvor saadanne maatte anses hensigtsmæssige, holdt Mindretallet ( R o s e n ø r n og B r a n d e s ) det for rettest, at Regjeringen indskrænkede sig til en opmuntrende og vejledende Virksomhed ligeoverfor Sygekasserne, altsaa i det Væsentlige som Forholdet hidtil havde været. <) Departemcatstideode 1867 Nr. 38 og 39 . 1 Henhold hertil erklærede Indenrigsministeriet til S a n d b e r g , at hans Plan ikke kunde vente Forsikkringsansta.lt for Almuen « for hele Landet, men uden heldigt Resultat. Samtidigt med, at Finantsministeriet udtalte sig mod S a n d b e r g s Plan, Kammerherre, Borg­ mester J e s s e n , Kammerherre E. E. R o s e n ø r n og Overlæge B r a n d e s .