LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

IS?

FJERDE AFSNIT: STATUTMÆSSIG ORGANISATION

ogsaa vare dækkede af Differencen mellem 3’/2 % og 4 %, hvortil Kapitalerne som Regel kunde anbringes. Denne Ordning var imidlertid ikke korrekt, »da Bestyrelsesudgifterne herved komme til at hvile tungest paa de Forsikkringer, der kræve det mindste Apparat, og meget ulige paa de enkelte Forsikkringer .« Og da Rentefoden i de senere Aar havde været og sandsynligvis vilde vedblive at være noget over 4 % , var det rettere at sætte 4 % aarlig, eller, hvad bedre stemmede med Forholdene, 2 % halvaarlig, dg dertil lægge et efter Forholdene afpasset Driftstillæg. Ved Oprettelsen af de gamle Anstalter savnede man de fornødne Data til at grundlægge en Forsikrings-Anstalt paa her i Landet indsamlede Døde­ lighedserfaringer, og man havde derfor maattet rekurrere til engelske Dekre- menttavler. Det gik nemlig ikke an at benytte de om Landets Befolkning i det hele indsamlede statistiske Data, da en Forsikrings-Anstalt kun er bestemt for dem, som Anstalten vælger efter deres større eller mindre Levesandsyn­ lighed, samt for Personer, der selv udøve et Valg i samme Retning, hvorfor Dødeligheden i en saadan Anstalt altid er forskjellig fra den, der findes i den almindelige Befolkning. Og dernæst var det umuligt at benytte de ældre danske Anstalters Erfaringer, da disse, med Undtagelse af den almindelige Enkekasses, vare altfor faa og unøjagtige, og selv Enkekassens Erfaringer om Dødeligheden vare for saa vidt uanvendelige, som en stor Del af dens Interessenter vare forpligtede til at indtræde deri, en Omstændighed, som nødvendigvis maatte medføre særegne Dødelighedsforhold. Efterat nu Anstalterne af 1842 have bestaaet i et Tidsrum af 27 Aar, har det Antal Mennesker af begge Kjøn, over hvis Livs- og Dødsforhold der i dette Tidsrum er ført omhyggelig Bog, naaet en saadan Størrelse, at de iagttagne Dødelighedsforhold kunne benyttes som Grundlag for fremtidige Tarifer »med grundet Haab om, paa dette Grundlag sikkrere end paa noget andet at erholde Tarifer, som ville vise sig at svare til de Forhold, som 1 den nærmeste Fremtid ville indtræde imellem Anstaltens Interessenter.« Ved den stedfundne Opgjørelse af Anstalternes Dødelighedsforhold er

der, afset fra de pligtige Interessenter, for hvilke særlige Forhold gjøre sig gjældende, fundet 3 Hovedklasser, i hvilke de iagttagne Erfaringer vare saa talrige og iøvrigt af en saadan Beskaffenhed, at de egnede sig til Grundlag for en Dødelighedstabel, nemlig for Mandkjønnets Vedkommende borsøigeie og Livsforsikrede og for Kvindekjønnets Vedkommende horsørgede (hvoiunder Livrentenydere ere indbefattede), hvilket nærmere oplystes ved de i Motiverne optagne Dekrementtavler for disse tre Grupper.