LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

17

f ø r s t e a f s n i t : i 653 — '7 7 0

For Danmarks Vedkommende bestemtes dette ved kgl. Resolution af

Officier Enke

3 Januar

1721. I Norge indrettedes der imidlertid nu en særskilt

Cassa ved kgl. Reskript af 1 December s. A., til hvilken henlagdes lignende Gage­ indeholdelser og Bøder vedrørende norske militære Betjente, og hvis Bestyrelse skulde varetages af Direktionen for Qvæsthuus-Cassen. Det opsamlede Fond skulde anvendes til Officers-Enkers og -Børns Pensioner, hvis Størrelse hver Gang skulde bestemmes af Kongen. Den anden, egentlige nye Bestemmelse for den danske Kasse om Pen­ sioner for Enker ved særlige Indskud var ogsaa meget ufuldkommen. Der fastsattes intet bestemt Beløb for Indskudet, der saaledes kunde være saa stort og saa ringe, som man vilde, ligesom det ikke gjordes til Pligt over­ hovedet at indbetale noget, idet Anordningen nøjedes med at udtale, at Kongen ikke tvivlede paa, at Officererne ved deres Ægteskabs-Indgaaelse vilde betænke Kassen ydedes i alle Tilfælde Enken i Pension 5% af den indskudte Kapital i det første Aar, 6 % i det andet, 7 % i det tredie, 8% i det fjerde, 9% i det femte og siden fremdeles 1 0 % aarlig, saalænge hun forblev ugift, uanset In­ teressenternes forskjellige Alder og Aldersforskjellen mellem Ægtefællerne, og uden at der ved Indtrædelsen krævedes Bevis for Forsørgerens tilfredsstillende Helbredstilstand. Endelig skulde Kassen, naar en Interessent havde været to Gange gift, yde den anden Hustru Halvparten af den Enkepension, som den første vilde have faaet, uden at nyt Indskud gjordes ved det andet Ægteskabs Indgaaelse. Børneforsørgelsen var rent subsidiær, idet der kun ydedes Børn Under­ støttelse efter Enkens Død, hvilken Understøttelse svarede til Halvdelen af Enkepensionen og ophørte med Børnenes 15de Aar. Havde Manden væiet to Gange gift og efterladt sig Børn af begge Ægteskaber, var det kun Børnene af første Ægteskab, der efter Enkens Død fik Halvdelen af hendes Pension, og fandtes der kun Børn af sidste Ægteskab, hjemfaldt Pensionen ved Enkens Død strax til Kassen. Det ved Indeholdelse af Gage gjorte tvungne Indskud føltes af Officers­ standen som en tung Byrde, der næppe tillod den at gjøre yderligere frivillige Indskud'), og da der under Krigen kun tilflød Enkekassen ubetydelige Beløb ved militære Straffebøder, kan det nærmest siges, at hele Institutionen var suspenderet, indtil den paany vaktes til Live fra 1 Januar 1721. Men heller 0 Paa Grund af de yderst mangelfulde Arkivalia er det umuligt at faa nærmere Underretning herom. »med een Tilskud og Kiendelse, efter Stand og Vilkor.* Der