LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842

Indtægter ere utilstrækkelige til at afholde begge Cassers aarUg tiltagende Udgifter; saa maae vi nu enten lade Giælden stige høyere i Bancjuen ved Rentci og ny Laan, eller opsige nogle a f de Capitaler, som Landmilitair Etatens Pensions-Casses Fond bestod a f ved Overleveringen, hvis den almindelige Enke-Casse længere skal staae i Forskud, og naar samme ey meere har Sikkerhed udi Landmilitair-Etatens Pensions-Casses Fond fo r sit giørende Udlæg, kunde vi ikke udbetale sidstbevævnte Casses Udgifter a f den almindelige Enke-Casses Fond, uden at vi maatte nødes til at opsige dens udi sikre Panter staaende Capitaler, derved sette Cassens Debitorer i en stoer Forlegenhed, opvække Frygt og Mistillid hos Publicum og afskrække Folk fra at interessere udi den almindelige Enke-Casse, hvor a f den uundgiængelige Følge vilde blive den, at begge Casser tilsidst gandske vilde fortæres og alle Pen­ sionerne altsaa i Tuden falde den Kongelige Casse aleene til Byide, eftei den derfor indgangne allernaadigste Garantien Idet Indstillingen tillige hentyder til, at den kgl. Resolution af 19 Juli 1775 ikkø blot har fastslaaet, at Kassen ej maa be­ byrdes med Pensioner uden forud sket Indskud, men tillige har paalagt Direktionen for den almindelige Enkekasse at gjøre vedbørlig Forestilling, hvis noget saadant skulde ske, foreslaas det for at undgaa, at den nye Anstalt ødelægges, »til et langt større Tab fo r den Kongelige Casse, f o r Staten og f o r et meget stort Antal blandt dens Undersaatter, imellem hvilke de samtlige i Deres Majestets civile og militaire Tieneste staaende Betiente endog udtrykkelig er befalet og paalagt Indskud i denne Casse f o r deres Hustruer, det nu ikke paa anden Maade tør haabe nogen Enke- Pension ,« at Landmilitær-Etatens Pensions-Kasses Pensionister, saavel nuværende som tilkommende, »maatte undei Deies Maj estits vedvarende besynderlige Garantie henlægges paa Deres Majestets egen Casse«-, saasnart Kassens hele Fond var fortæret. Denne Foranstaltning bifaldt Kongen ved Resolution af 25 Januar 1782, hvorefter den endelige Ordning fandt Sted ved Resolution af 16 August s. A. Herefter overførtes den ældre Anstalts Pensioner paa Skatkammeret, dog at alt, vedrørende Anvisning og Udbetaling m. v. skulde udføres af den alminde­ lige Enkekasses Betjente '). Enkekassen var nu saaledes situeret, at den efter de anstillede Be­ regninger burde kunne svare sig. Da man imidlertid opgjorde Status 10 Aar efter Oprettelsen, kom man til det Resultat, at den ved Tarifen ansatte Pris med Tillæg af første Maaneds Gage eller 10% Rekognition dog var for lav,

1) Den sidste Interessent, der nød Hævning, døde den 24 August 1842; en Del Interessenter, der i lang T id ikke havde meldt sig til Pensionsnydelse, udslettedes som døde, og Kassen op­ hævedes samme Aar.