LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

ANDET AFSNIT: 17 7 0 — I 8 1 2 41 idet den Rabat, man af Hensyn til Fordelene ved Koners Død i Barselseng og Enkers Giftermaal havde indført, ikke viste sig stemmende med de gjorte Erfaringer og tillige var urigtig anvendt, hvortil kom, at Rekognitionen ikke var et tilstrækkeligt Ækvivalent for Embedsmændenes Gagedekurt. Man be­ sluttede derfor at vende tilbage til den oprindelig opstillede Tarif, hvorved hin Ulighed i Tillæget tildels vilde hæves samtidig med, at Rekognitionens Utilstrækkelighed som Ækvivalent vilde formindskes ikke ubetydeligt; men imidlertid havde Enkekassens daværende Bogholder J ø r g e n s e n paa Basis af de Stissmilch-Baumannske Mortalitetslister ved en mere møjsommelig, men nøjagtigere Methode beregnet en Tarif, der ogsaa ved sin Overensstemmelse med den omtrent samtidig af v a n D r a t e l n beregnede Tabel, syntes at burde have Fortrinet. I sin motiverende Indstilling af 27 December 1784 udtalte Direktionen, at den forrige Regel om Beregning af Alderen, — at der stedse regnedes nærmeste Alder — burde for at undgaa at der af Inter­ essenterne spekuleredes paa Kassens Bekostning, modificeres saaledes, at den kun bibeholdtes for Mandens Vedkommende, medens Konens Alder regnedes efter fyldte Aar '). Tillige maatte Indskudsprisen af Hensyn til, at Pensionerne skulde udbetales halvaarsvis, forøges med et Tillæg af et halvt Aars Rente af det halve Indskudsbeløb, eller, med den antagne 4% Rentefod, 1% af hele Beløbet. For at udjevne Forskjellen mellem Gagedekurten og Rekognitionen, der efter den nye Tarif vilde udgjøre c. 4% , kunde man enten forhøje Rekogni­ tionen til 14% eller godtgjøre Embedsmændene 4% i deres Indskud; men da den første Udvej syntes ubillig, naar et saadant Tillæg ej var nødigt, og vilde virke afskrækkende paa Publikum, og den sidste ved flere eller færre Forandringer med de kgl. Betjentes Ansættelse til Gage og flere eller færre i Kassen interesserende Betjente kunde medføre en vis Fare, ansaa man det for rettest at udsætte Løsningen af dette Spørgsmaal, til yderligere Erfaringer vare samlede. Tillige indstilledes, at den Embedsmændene tilstaaede Dilation paa 4 Aar med Indskudets Betaling maatte forhøjes til 6 Aar, af Hensyn til, at Indskudssummerne ved den nye Tabels Indførelse vilde blive sværere, og at det yderligere — uden at saadant publiceredes — maatte være Direktionen tilladt i særlige Tilfælde at udstrække Fristen til 8 Aar. ') Jiirgensen ytrer (a. V .), at det sikkert havde været baade simplere og rigtigere, ligefrem at give Tarifen et lidet T illæ g, end at gjøre det under Form af en mindre rigtig Regnemaade, der senere ogsaa anvendtes i Livrente-Anstalten af 1842.