LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842

Koner i forrige Enkestand have nydt Pension at Landmilitær-Enkekassen eller den almindelige Enkekasse, da Pensionen igjen begynder, naar de paany blive Enker; dernæst naar det godtgjøres, at de have en sikker livsvarig Livrente eller anden lignende Revenue, og naar Mændene ere pligtige til at konkur­ rere til den Kielske Enkekasse, samt alle gejstlige Betjente, hvis Koner enten af Embedet eller af en værende Enkekasse, som Manden er pligtig at tiltræde, eller af begge befindes at have en sikker og tilstrækkelig Enkepension at vente. Hvad Indskudspligtens Omfang angaar, fastholdes, som i den første Kommission foreslaaet, at der ikke fordres nogen bestemt Pension, men der­ imod Indbetaling af et vist Indskud, uagtet der herved paa Grund af større eller mindre Aldersforskjel mellem Ægtefællerne vil fremkomme nogen Uens- artethed i Pensionens Størrelse for ens lønnede Embeder. Indskudet foreslaas ordnet saaledes, at den, der har 200 Rdl. aarlig eller derunder, skal indskyde et helt Aars Beløb, og den, der har over 200 Rdl., skal være pligtig til for­ uden den Sum af 200 Rdl. endnu at indkskyde, hvad der svarer til 2/3 af det, han har over 200 Rdl., dog ikke mere, end til 400 Rdl.s Pension udfordres. Men i Modsætning til den tidligere Indstilling foreslaas det, at enhver, som har sikret Konen en Pension af 400 Rdl-, ikke ei pligtig at indskyde mere, selv om der paa Grund af Aldersforskellen kunde skaffes en højere Pension for Femtedelen af hans Indkomster for et Aar. Herved over­ lades det dog Vedkommende efter Ønske at forsikre højere Pension end 400 Rdl., kun at Pensionen ej overstiger '/4 af Embedsindtægterne; men Ri­ sikoen bæres da af Postkassen som oprindelig foreslaaet. Da Postkassen er villig til at dække Enkekassens Tab ved at der gives en længere Afbetalingsfrist, foreslaas denne forhøjet fra 8 til 12 Aar. Sluttelig gjøres der Forslag til Overgangsbestemmelser og Ordningen af nøjagtig Bog­ føring over Embedsmændenes Lønninger og Bestemmelse om, hvormeget hver især er pligtig at indskyde, hvilket henlagdes under Direktionen for Postkassen. Enkekassens saaledes foreliggende Kommissionsvotum tiltraadtes under 25 Maj 1787 af det tyske Kancelli, der blot som ønskeligt fremhævede, at i Tilfælde af trange Kaar kunde der bevilges Indskyderen Frihed for Afdrag i det første Aar. Det danske Kancellis Votum af 6 Juni s. A. stillede sig der­ imod paa det Standpunkt, at den dagjældende Ordning burde opretholdes uforandret, da Ulemperne herved vare mindre end den Byrde, Forandringen vilde volde den i Forvejen haardt betyngede Embedsstand.