LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

ANDET AFSNIT: i 7 7 0— 1 8 I 2

55

tinerne. Enkekassen ansaas for dyr og vanskelig at komme ind i, og hverken Der var altsaa overfor denne Samfundsklasse en Trang at afhjælpe. Forskjellige pri­ vate Understøttelseskasser, som i denne Periode oprettedes, forsøgte dette, men gjorde ikke Fyldest. Under disse Omstændigheder indgav J. N. T e t e n s , der da var Finants- deputeret, i Aaret 1795 et Forslag til et helt nyt Institut, der skulde kunne tilfredsstille det nævnte Behov, og hans Forslag gik igjennem. DEN ALM INDELIGE FORSØRGELSES ANSTALT, hvis Oprettelse blev Resultatet heraf, repræsenterede et betydeligt Fremskridt paa Forsikrings­ væsenets Omraade. Den var nemlig i Virkeligheden en fuldstændig Livs­ forsikringsanstalt alene med den — rigtignok væsentlige — Indskrænkning, at Forsikringerne kun kunde tegnes mod Kapitalindskud. Skjønt den ingenlunde opnaaede den Udbredelse, der var tilsigtet, og allerede maatte lukke for ny Tilgang ved Statsbankerotten i 1813, fortjener den efter sin Beskaffenhed dog udførligere Omtale her. Tetens’ Forslag, der var særdeles omhyggeligt udarbejdet, gik i det væ­ sentlige ud paa Følgende: Adgangen skulde staa aaben for enhver. Der kunde tegnes fire Grupper af Forsikringer, nemlig 1) Livrenter, der enten vare livsvarige, opsatte, op­ hørende, opsat-ophørende eller temporære, voxende, paa kortest Liv eller For­ bindelsesrenter og paa længst Liv; 2) Overlevelsesrenter, der i Modsætning til Enkepensioner ej bortfaldt ved Giftermaal; disse vare enten livsvarige, opsatte, betingede samt forældreløse Børns Pensioner, som først begynde efter en eller begge Forældres Død; 3) Udbetalinger af en Sum en Gang for alle: Summer, som ved en Persons Død udbetales, Arv, Begravelsespenge (hvad nu kaldes livsvarig Livsforsikring), dernæst Udbetaling af en Sum, hvis et bestemt Tids­ punkt opleves (opsatte Udbetalinger) og endelig Indbetaling at større eller mindre Summer, der med Renter og Rentes Renter å 3% kunne udtages, uden Hensyn til om Indskyderen lever eller ej (denne Afdeling kaldes i Planen »en almindelig Besparelses-Kasse, som ikke dependerer af den Sparendes Liv og Død «); endelig 4) » Forventninger, som ikke indeholdes 1 de foregaaende Klassei«, f. Ex. »Livrenter f o r den Længstlevende a f 7 eller flere Personer « m. m. (II §§ 1 4 )- Med Hensyn til den Dødelighed, der var lagt til Grund tor Tariferne, udtaler Tetens, at Sussmilchs Dødelighedstavle antoges at passe tor Danmark og Hertugdømmerne, medens Wargentins rimeligvis vilde passe bedie foi Norge, fra hvilket Land det ogsaa var Meningen at søge Tilgang. Han havde den eller Tontinerne tiltalte ret de bredere Lag i Befolkningen.

o