LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842

58

kassen til 35/4% var et fordelagtigt Tilbud for denne, at Planen approberedes med kgl. Garanti for de Forsikringer, der tegnedes i de første 4 Aar, og saa- ledes at der i Bestyrelsen indsattes et Medlem af Finantskollegiet, idet man iøvrigt forbeholdt sig ved nærmere Korrespondance at formaa Enkekassens Direktion til at paatage sig Overbestyrelsen, samt at forhandle med de andre Regjeringskollegier om enkelte Bestemmelser i Planen. Dette bifaldtes ved kgl. Resolution af 4 November 1795, og efter at alt øvrigt var bragt i Orden, særlig Bestemmelsen om, at skete Indskud i Enke­ kassen ikke medførte Nedsættelse af Maximumspensionen i Forsørgelses An­ stalten, samt at en i denne tegnet livsvarig Overlevelsesrente for Konen skulde kunne træde i Stedet for det pligtige Indskud i Enkekassen ifølge Fd. 4 August 1788 (I § 4), bifaldtes det ved kgl. Resolution af 11 December 1795, at Insti- tutet maatte træde i Virksomhed under Navn af DEN ALM INDELIGE FOR­ SØRGELSES ANSTALT oprettet i Kjøbenhavn under Hans Kongel. Majestæts allerhøjeste Garantie, og at Overbestyrelsen overdroges til Enkekasse Direktionen, dog saaledes at Finantsministeren eller første Deputeret for Finantserne skulde tiltræde samme i Sager, som angik benævnte Institut. For at lette Adgangen til Anstalten bestemtes det kort efter, at der kunde ske Indbetaling i 4 i Stedet for i 2 Terminer. Men desuagtet var Tilgangen kun sparsom, hvoraf P'ølgen var, at de til Administration beregnede Midler ikke sloge til. Det bestemtes derfor ved kgl. Resolution af 20 No­ vember 1799, at de i Statskassen indsatte Midler skulde forrentes med fulde 4 % , hvilket fik tilbagevirkende Kraft fra Anstaltens Oprettelse. 1 Finants- kollegiets Forestilling desangaaende af 12 November s. A. gjordes der til Fordel herfor gjældende, at naar Institutet opretholdtes, vilde de i Statskassen indflydende Kapitaler kunne anses som en funderet Statsgjæld, i hvilket T il­ fælde 4 % var meget ringe Renter. Ved den første Opgjørelse i Aaret 1799 viste det sig, at der var et Tab paa Administrationskontoen af 1 686 Rdl. 32 / 3 , og at Livrenteklassen havde en Underbalance af 4492 Rdl., medens de øvrige Afdelinger omtrent ba­ lancerede, samt at Mortaliteten var noget ringere end beregnet, hvad især var kjendeligt ved Livrenterne. Hvorvel Anstaltens korte Bestaaen ingen sikre Slutninger tillod, formente dog Overdirektionen, da de gjorte Erfaringer stemmede med andre lignende Instituters, f. Ex. den almindelige Forsørgelses Anstalt i Hamborg og det Oldenborgske Institut, der begge havde maattet spærre Livrenteklassen paa Grund heraf, at det derfor vilde være sikrest at forhøje Indskudene for Livrenter med 5 %• Dette bifaldtes ved kgl. Resolution