LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

TREDJE AFSNIT: I8 1 2— 1842

67

med, hvad der er bestemt om Embedsmænds Gager1). For de Enker, der ere sikrede før n September 1807, og hvor Betaling altsaa er erlagt i gode Penge, formener Direktionen, at dette følger af Enkekasse-Fundatsens § 17, der tilsiger dem, at de uden ringeste Afkortning skulle nyde de dem tillagte Pensioner. Ere Indskudene derimod først skete efter nævnte Tidspunkt, have Enkerne vel intet retsligt Krav paa en lignende Begunstigelse; men ligesom Billighed taler for at indrømme en saadan, især da disse Enkepensioner kun udgjøre c. 8000 Rdl., vilde Nægtelsen deraf næppe medføre nogen Besparelse for Kongens Kasse, da de fleste af disse Enker dog maatte finde Adgang til ved Kongens Naade, der ikke lader velfortjente Embedsmænds Enker savne det nødvendige, at nyde det af den kongelige Kasse, som kunde afkortes dem i Pensionen fra Enkekassen2). For at kunne udrede Pensionerne paa den foreslaaede Maade erklærer Direktionen det imidlertid for nødvendigt, at det ved Pengevæsenets For­ andring foraarsagede Kapital- og Rentetab erstattes af Statskassen — skjønt Finantskollegiet i sin Betænkning havde udtalt sig herimod — , idet Nægtelsen af en saadan Erstatning vilde medføre Kassens Insolvens, i Lighed med, hvad der skete ved Landmilitær-Enkekassen, og en langt større Byrde komme til at paahvile Statskassen ved eventuel Overtagelse af alle Pensionerne. Som et naturligt Supplement foreslaas tillige, at de endnu resterende Indskudskapitaler ikke skulle reduceres, men omskrives Daler for Daler, samt at der af disse Summer vedvarende skal svares fulde 4%. Den saaledes nedlagte Forestilling bifaldtes ved kgl. Resolution af 19 April 1813 med den Tilføjelse, at Kapitaltabet »efter Vor Leilighed og Enkekassens beviislige Trang dertil « vil blive erstattet, dog med Fradrag af, hvad Institutet kunde indvinde ved Indkjøb af kgl. og Rigsbanks-Obligationer, Udlaan paa Navneværdi til 5% o. lign. Vi vende os nu til Forholdet med Hensyn til Hertugdømmerne. Saa- længe Dansk Courant, og Slesvig-Holstensk Courantsedler gjaldt lige meget, udbetaltes Enkepensionerne i Hertugdømmerne i førstnævnte Møntsort. Men da den danske Speciesbank i Aaret 1799 saa sig nødt til udelukkende at ind­ løse sine Sedler med Courantsedler, vægrede man sig i Hertugdømmerne ved ■) Plak. 5 Januar 1815 bestemte, at alle af den kgl. Kasse bevilgede Gager og livsvarige Pen­ sioner i Dansk Courant frem tidig skulde udbetales i Rigsbankdaler Sølvværdi, Daler for Daler, hvorimod alle personlige og temporære Tillæ g og Pensioner, bevilgede efter 11 September 1807, udbetaltes i Forholdet 5 til 1. 2) At gjøre en Undtagelse for de faa Interessenter efter 1807, der ikke vare Embedsmænd, fandt Direktionen ingen Anledning til.