LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

TREDJE AFSNIT: 18 I 2 — 1842 73 indestod 2 048 Rdl. Alle de øvrige Forsikringer bestod i Livrenter og Over­ levelsesrenter, nemlig 219 aktuelle Forsørgelser paa ialt 30044 Rdl. 95 li aar- lig, samt 163 eventuelle paa ialt 20485 Rdl. 8 [i aarlig. Som tidligere bemærket var Anstalten forsynet med kgl. Garanti for de til Udgangen af 1811 optagne interessenter. Da den imidlertid arbejdede med Underskud (ultimo 1807: 34536 Rdl., 1811: 29341 Rdl.), fandt Over- direktionén sig ikke beføjet til at andrage om Garantiens Fornyelse, — tilmed da hele Tilgangen fra 1807 til 1812 kun var c. 70 Interessenter — , dog at Anstalten vedblivende holdtes aaben for nye Indskud. Paa en Forespørgsel fra Finantskollegiet, der ønskede, at Anstalten maatte blive mere benyttet, og fandt Tidspunktet, da Undersøgelseskomiteens Bedømmelser af de private Anstalter formentlig snart vilde reducere disses Antal, gunstigt til ved forskjellige Midler at erindre Publikum om dens T il­ værelse, svarede Overdirektionen den 30 November 1812, at som Sagerne nu stod, fandtes det betænkeligt at forny Garantien for Livrenteklassen. Tillige kunde der næppe under de uheldige Pengeforhold ventes synderlig Tilgang til Anstalten, hvortil de foreslaaede Midler ej heller fandtes egnede. — Der­ efter stilledes Sagen i Bero, indtil Kassens Status var opgjort. Ved Pengevæsenets Forandring i 1813 anmodede Overdirektionen Finants­ kollegiet om at udvirke Tilladelse til, at Anstaltens Pensioner og Livrenter, der lød paa Dansk Courant, fremtidig udbetaltes i Rigsbankpenge, Daler for Daler, og at de Livrenter, der hidtil vare bevilgede i Slesvig-Holstensk Cou­ rant, anvistes med et Tillæg af 60 %• Efter at Kollegiet havde modtaget An­ staltens Statusopgjørelse til Udgangen af 1812, indstillede det under 8 Sep­ tember 1813 det gjorte Forslag til Kongen. Til Gunst for Forslaget anførtes der i Indstillingen, at lignende Begun­ stigelse var meddelt Enkekassens Interessenter, og at de tvende Instituter vare væsentlig ensartede, da deres Hovedhensigt var at sikre den Uforsørgede og Hjælpeløse det nødvendige Udkomme uden at falde det Offentlige til Byrde, hvilket maatte befrygtes at vorde Tilfældet med en stor Del af Forsørgelses Anstaltens Interessenter, hvis den Understøttelse, hvorpaa de med Grund havde gjort sikker Regning, berøvedes dem. Skjønt Garantien ikke var fornyet efter 1811, formentes det dog ej passende af den Grund at nægte de faa i 1812 indtraadte Interessenter lige Ret med de andre, da deved at indtræde i et kgl. Institut, der hidtil formeligt havde været garanteret, ikke kunde formode, at denne Garanti nu var ophørt.