LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

TREDJE a f s n i t : 1 8 1 2 — 1842

en yderligere Forhøjelse ganske vilde afholde Ægtemænd fra at indtræde i Anstalten som Forsørgere for Hustruen. For yderligere at opvække det Offentliges Tillid til Institutet tilraadedes det, at den kgl. Garanti paany meddeltes dette, men denne Gang ikke for et bestemt Antal Aar, men i al Almindelighed og udstrækkende sig til alle Interessenterne. Til Besparelse af de hidtil anvendte betydelige Administrations-Om­ kostninger henstilledes det, at Anstaltens Forvaltning helt henlagdes under Enkekassen, hvis Direktion allerede havde den almindelige Bestyrelse, dog saaledes, at Bøgerne for hvert Institut førtes for sig, og at begge Anstalter, som hidtil, vedbleve at betragtes som særskilte Instituter. Som Midler til at gjøre Anstalten mere benyttet foresloges, at dens Ind- og Udbetalinger, ligesom ved Enkekassen, kunde ske ved alle kgl. Kasser, hvorved Bekostning til Fuldmægtige eller Kommissionærer vilde spares Publikum. Det fandtes ogsaa »ft'/r aadeligt, at bringe Anstalten, som nu næsten synes at være aldeles glemt, fra Tid til anden i Erindring hos det Offentlige. Rigtig nok synes en Bekiendtgjørelse i den directe Hensigt at tillokke Interessenterne, ikke at være ganske passende, naar Institutet bestyres under Regieringens Ind­ flydelse.« ; Men derimod kunde man, ved hvert Halvaar gjennem de offentlige Tidender at indkalde Interessenter, der ej havde hævet Pension, minde om Anstaltens Existens, og det kunde da » ikke være a f Veien i disse Bekiendt- gjørelser at forklare Ordet: Forsørgelses-Anstalt, som hos mange Personer op­ vækker en ganske urigtig Forestilling, ved det meere bekiendte Udtryk Livrente- Anstalt .« Endelig formentes det ikke nødvendigt, at den nu existerende Under­ balance strax dækkedes af den kgl. Kasse, da der for Øjeblikket ikke trængtes dertil, men at man kunde afvente, om ikke Anstalten, der siden 1813 ingen Tilgang havde haft, ved de foreslaaede Midler paany kunde tiltage og komme i en bedre Tilstand. Den saaledes udkastede Plan blev ikke til Virkelighed. Finantskollegiet sendte Indberetning til Enkekassens Direktion for at erfare dennes Mening om Administrations-Spørgsmaalet; men uagtet Sagen ses at have cirkuleret blandt Direktørerne, blev den lagt ad acta, rimeligvis fordi man baade var imod den paatænkte Forbindelse af de to Instituter, og desuden stillede sig. skeptisk overfor Muligheden af en tilstrækkelig Tilgang under de forhaandenværende trykkede Pengeforhold.