LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

I

7 g

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842

Forsørgelses Anstalten vedblev derfor at føre en hensygnende Tilværelse; den modtog ingen nye Interessenter og kjendtes efterhaanden kun af de faa, der hævede Livrenter og Pensioner. Da Statsgjældsdirektionen oprettedes i Aaret 1816, bestemtes det ved Reskr. 9 Februar 1816 § 15, at Anstalten skulde overgive samtlige sine Aktiver til denne, der da overtog at opfylde Institutets Forpligtelser mod Interessenterne samt at udrede Lønningerne til dets Administration. Dette var en saa meget naturligere Foranstaltning, som Formuen bestod i kgl. Obligationer, der vare saa temmelig usælgelige. Da Pensionernes og Livrenternes Udbetaling allerede i flere Aar ikke havde kunnet ske, uden at Formuen angrebes, havde desuden Finantserne, for at Realisation af Obligationerne kunde undgaas, givet Forsørgelses Anstalten kontante Forstrækninger. Udbetalingen skete dog vedblivende fra Anstaltens Kassererkontor, men henlagdes senere, efter Kassererens Død i 1825, umiddel­ bart under Statsgjælds-Hovedkassen, medens Bogholderiet og Korrespondancen vedblivende varetoges af Anstaltens Bogholder. IV Næppe havde den a l mi nd e l i g e Enkeka s s e , som det da formentes, paa heldig Maade overstaaet den finantsielle Krisis efter 1813, før Norges Af- staaelse ved Kieler-Freden medførte nye Vanskeligheder. I Fredstraktaten af 14 Januar 1814 bestemtes det i § 6 i al Almindelig­ hed, at da det hele Beløb af det danske Monarkis Gjæld hæftede ligesaavel paa Norge som paa de øvrige Dele af Staten, forpligtede Sverige sig til at paatage sig en saa stor Del, som svarede til Norges Folkemængde og Indtægts­ kilder i Forhold til Danmarks, hvorhos der til Fastsættelsen af Statsgjælden den 1 Januar 1814 og sammes Fordeling skulde fra begge Riger udnævnes Kommissarier, hvis Arbejde skulde endes senest inden Udgangen af 1814. Heri laa ingen Antydning af, at Delingen ogsaa skulde udstrække sig til saadanne Fællesfonds som f. Ex. Enkekassens, hvortil ogsaa Norge havde bidraget. Enkekasse-Direktionen gik derfor ud fra, at Norges Afstaaelse ingen Forandring vilde medføre i Institutets Forhold til og Forpligtelser overfor dets norske Interessenter. Men da Forholdet mellem Danmark og Norge i den første Tid efter Freden var meget spændt, opstod i Norge det Rygte, at Enke­ kassen ej var til Sinds at opfylde sine Forpligtelser der i Landet, hvorfor der efter Sigende ogsaa af denne Grund var andraget om at belægge Grevskabet Laurvig med Arrest til Sikkerhed herfor. Der udstedtes derfor efter indhentet