LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

TREDJE AFSNIT: I 8 1 2— 1 842

8 l

være sket, dersom Forhandlingerne skulde være førte med de danske Kom­ missarier ’). Hvad særlig Enkekassen2) angik, fastsloges der kun i al Almindelighed, at dens Fond skulde deles forholdsmæssigen efter nærmere Overenskomst mellem de gjensidige Kommissarier, og Opgjørelsen være afsluttet senest et halvt Aar efter Udvexlingen af Konventionens Ratifikationer. Til at foretage den i nævnte Konvention paabudte nærmere Opgjørelse valgtes de samme fire Kommissarier, som havde forberedt Konventionen. Blandt de Punkter, der voldte mest Vanskelighed, var Ordningen af Enkekassens Deling. Her vedtog Kommissarierne i Principet den af Direktionen i Aaret 1815 proponerede Plan med den Tilføjelse, at der af Norges Andel i Kassens Fond beregnedes Renter fra i Januar 1814, mod Likvidation af de Pensioner, der siden Rigernes Adskillelse vare udbetalte i Danmark til Enker, der opholdt sig i Norge. Derhos forpligtede begge Parter sig til snarest muligt at for­ skaffe de manglende Oplysninger om det virkelige Antal af bestaaende Ægte­ skaber, forinden hvilket en endelig Opgjørelse ej kunde finde Sted. Da imidlertid disse Oplysninger fra Norges Side ganske udebleve, medens næsten alt for Danmarks Vedkommende indløb i rette Tid, fremkom H olst med et Forslag om, at der, — for at Opgjørelsen i sin Helhed kunde være til­ endebragt inden Udløbet af den fastsatte Frist af 6 Maaneder — , skulde ske en foreløbig Deling af Enkekassens beholdne Formue den 31 December 1813 efter For­ holdet af de Pensioner, som hvilede paa samme til Enker, der opholdt sig resp. i Danmark og Norge. Den endelige Deling kunde da ske, naar man efter et præklusivt Proklama havde de fornødne bestemte Data at foretage den efter. Skjønt Enkekasse-Direktionen i sin Indstilling til Kongen al 17 Februar 1820 fraraadede en saadan Ordning, var det dog for Danmark under de for- haandenværende Omstændigheder næppe tilraadeligt at stille Sagen paa Spidsen for dette enkelte Punkts Vedkommende, hvorfor det ved kgl. Resolu­ tion af 18 s. M. blev paalagt Direktionen at modtage H o l s t ’ s Forslag, dog kun Sverig-Norges Andel i Statsgjælden reduceredes fra de oprindelig forlangte 6 M illioner Rdl. til 3 M ill., og Norge erholdt Krav paa Deling af forskjellige Fonds, der tildels uden Hjemmel erklæredes for fælles. 2) Paa dennes D eling holdt den norske Regjering bestemt. I hemmelig Postille til den norske Regjerings Indstilling af 20 November 1818 hedder det: » Vilde man antage, at denne Casse skulde uden Deehng forblive i Danmark, imod at Cassen vedbliver at tilsvare alle de forsikhede Pensionel, saa, da det er at forudsee, at istedetfor hidtil Nordmcend interesserede tilligemed Danske i denne Casse, herefter med faa Undtagelser, ingen Nordmcend deri vil gjøre Indskud, er det klait, at naar Danmark beholdt Capitulen, var denne exclusive givet de Danske Undersaattei, som eie ellei blive Interessenter. Scerskildt Deeling . . . maatte følgelig vcere reserveret .« Holst a. V. 0 Holst a. V. p. 99.