BernstorffsEftermæle_1

C i 5 i )

Den faldt , den Eg , i livis udstrakte Skygge Dan •, Nor, og Svea , Haand i Haand, Omslynged’ af et nyfodt Rosenbaand, Midt iEuropas Storm , sad jublende og trygge.

(-i-! ., : ’

'; •'* :\/I .

>

Danmarks Genius! — ak er det dig? Morke, hængende Cypresser slynge sig I den Egekrands , din Tinding smykker. Sorgen nagler dine Fjed. Langsomt frem uvillig Fod du rykker

Til din Bernstorffs Hvilested. Ofte taaredugget , ofte kyss’t. Op til dit beklemte Bryst Du hans Urne trykker.

Sig ,hvo er

du , som

ned i Gravenstroer

De sonderrevne Palme - Krandse ? Tungt slaaer din nogne Barm.

Din Smertes

Toner 6tandse