BernstorffsEftermæle_1

086540789

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

99.4 Bernstorff, A.P. Be

G R E V

A.

P.

B E R N S T O R F F S

E F T E R M Æ L E .

V a n o

\í

O

J V'« r

c

.«L ' - J i

V

B E R N S T O R F F S EFTERMÆLE. S A M L I N G A V A M I N D E L S E S - S K R I F T E R OVER. G R E V A. P. E E R N S T O R F F , MED F U N D A T S ERNE FOR

D E

T I E

H A N S

H A E D E R

O P R E T T E D E

S T I F T E L S E R .

F Ö R S T E

D E L .

KJÖBENHA.VN, 1799. P A A U N I V E R S I T E T S - B O G H A N D L E R Fa. B R U MM E R S F orlag .

a i l h o T g W h a a

. 3

J 3

â k i I 3

T T a

O ' H 1 J î r . t . a

¡ 5 / /

; ■ ï a . i l i l È - " ' ? .1 it 0 > : M A. ii aVQ • y :r •H o - v M f T m p y y r f r r j p - ■q A ? .•.. v .*■ _v. • j. . . v.L. « L - *.v. t

. j a er a t a ü ô -i ■

Aoç~r , /WAI l^aaÔT.Æ

r, j* .t ce K A h o o a - ?. a S T I -3 si ri ■ y r /. u A A 1 .0 ¿a » C: a g a Si /: M u m u . aa

F O R T A L E .

D a Grey A. P. B e r n - s t o r f f s Fo r tjen es te r a f S ta ten og M enneskehe­ den ere sa a oyerorden tli- gen store 7 da h an i ube­ regnelig G rad h a r fremm et D anm a rk s Held og Hæ -

d e r , og d a hans Fæ rd i e t og a l t v a r som en a f vort A å rh u n d r e d ^ naest Sjeld- n es , v a r d e t ej m u l ig t , a t en k e l t M and , d e t væ re som Levne tsbesk river el­ le r L o v ta le r , føn iiaaede a t rejse h am e t H æ de rs ­ m inde , der om fa ttede og an tyd ed e al hans Yppei’t lig h e d , e ller ud tømm ede den h e le , lians I d ræ t og A d fæ rd tilkomm ende , Ros. VI F O R T A L E .

P O R T A L E .

'V il

D e t r a r fdlgelig h e r r om ellers nogensinde , p a s ­ sende , i ee t Y e rk a t sam ­ le A lt, eller i d e t m indste d e t p a a n o g e n M aade Vig-. * tige, som de F lere h a r sag t sju n g e t og fo ran s ta l te t ti l a t forherlige hans Minde. N ayn , foruden a t d e t er uud s le t- te ligen p ræ g e t i alle er- k jend tlig e D anskes H jer- B e r n s t o r f f s

VIII

F O R T A L E . '

te r , er tillige bleven fore­ v ige t lios os ved trend e Slags M onum en te r , nem - o ) yecl P a ren ta t io n e r Eloger og B iograp liier, yecl Poesier, og c ) yecl cle Bernstorffske S tifte lser.

Den forste Del a f det her leverede Eftermæle indeholder Aftryk a f

I. Paren tation ved a f ganglie Stats­ ministerens Greve Bernstorffs B i­ sættelse i Frederiks-Kirkepaa Chri­ stianshavn den i 3 Ju l. a f Dr. N i c o l a i E d i n g e r B a l l e , Bi-

F O R T A L E * IX sJcop i Sjellands Stift. Kj obenhavn, trykt hos Directeur Johan Frederik Schultz, Kongelig og Universitets- bogtrykker. 16 S. Bvo. Pag. 1-24. II) Den a fdode Greves Andreas Pe­ ter Bernstorffs Jordefærd erin­ dret i Gj entofte Kirke d. i 3 Ju l. 1797* Kj obenhavn, trykt hos Di­ recteur Johan Frederik Schultz. 24 S. 8vo. - - Pag. 25 - 68 . I I I ) Professor N y er up s Biogra - phiske Efterretninger om Grev Bernstorff? tilligemed Af. C. B run s Ode . (udaf Samling a f fortjente Danskes Portraiter med biogra- phiske Efterretninger 1 ste Bind. Kjô- benhavn,hosLahde. 1797) P.69^ 1 56 . b

X F O R T A L E * IV ) Lebensgeschichte des dänischen Statsministers AndreasPetrus Gra - . fen von Bernstorff. Ein Beitrag um den Charakter dieses grossen Mannes zu schildern . Altona und Leipzig bei Friderich Beclitold. 1793. 1 1 2 S. 8vo. oversat ved Nyerup *) - P. 157-269. V) Rede zum Andenken des Grafen Andreas Petrus von Bernstorff, königl. dänischen Statsministers etc. gehalten im grossen Hörsaal der Universität z i l K je l d . 2.8 August l 791 > vom Professor H egewi sc h. *) Fu ld stæ n digh ed u d k ræ v e d e , at denne B io g ra­ p h ie ik k e b lev u d elu k t a f S a m lin g e n ; m en dens M a n g e l p aa reel V æ rd m aa u n d sk y ld e ? at den i O versæ ttelsen b lev noget fo rk o rte t; det havde ellers væ ret S y n d for det sm u k ke P a p ir og de elegante T y p i.

F O R T A L E . XI Kjel gedfuckt von Christian Frede- rich •Molir. 62 S. 8 vo. oversat ved N y erup. - P. 270 - 382 . D e t a n d e t B i n d s k a l i n d e h o l d e : VI) Grev Andreas Petrus Bem - storffs Minde ved Grev Joach im G ottsche Mo l tke . Kjobenhavn. 1 798 . Trykt hos Directeur J . F. Schultz. 56 S. 4 to. Dette Minde bestaaer a f a ) Sôrgetale over Grev Bernstorff, holdet den 24 Martii 1798 paa det kjobenhavnske Universitets overste Auditorium a f Professor D. G. MoIdenhaver. fordan- sketafProf. K . L. Rahbek, b 2

F O R T A L E . b) Sang for og efter Talen, a f Thea- terdirecteur Th%Thaarup . c ) Universitetets Indbydelse til Høj­ tideligheden , forfattet a f Profes­ sor J . K jeru lf, og a f ham selv a f Latinen oversat. V II) Mindetale over Grev A . P . Bernstorff? Statsminister, Præsi­ dent idet tydske Cancellie og i V i­ denskabernes Selskab i Rjobenhavn, holden i Videnskabernes Selskab d. 3 ]NTov. 1 797. og efter dets Befaling udgivet a f dets Secreter P e t e r C h r i s t i a n A b i l d g a a r d . Kjo- benhavn, hos Hofbogtrykker Mol­ ler og Son. S. 8vo.

XII

No. V I og V II have ikke været tilkjobs at faae i Bogladerne, men ere hievne gratis uddelte.

F O R T A L E . V III) IlauptzLige des Charakters und Verdienste des Grafen A . P . v. Benistot j f um Wissenschaften und sittliche Cultur in den dänischen \ Staaten. B r ie f eines holsteinischen Gelehrten . indfort i H. enke s Ar'- chiv fü r die neueste Kirchenge­ schichte. Vter B. S. 2cj4’ 3o 5 . over­ sat ved Nyerup.

IX ) P o e s i e r .

a) Belvise. Et Digt a f M a t h i ­ as H a s t r u p B om eman. Jndfört i Maanedsskriftet M i­ nerva for Ju lii Maaned 1797. h) Ved Bemstorffs Grav , a f J . Z ^ t l i t z . Udaf Minerva for October 1797.

XIV

F O R T A L E . c) Elegie an Bernstorffs Grabe. A f Assessor S ch m i d t - P h i sel- dek . Udaf Maaned skriftet Ge- nius der -Zeit for August 1797.

■d) Bernstorffs Pod . A f F r i do- r i k a B r u n geb. Æiinter .

e) Blumen au fBernstorffs Grabe. Udaf Neues Archiv der Schwär- nierey und Aufklärung, 3 tes Heft. Altona u. Leipzig. 1797. f ) Trauerkantate von Dr. A l ­ b r e ch t , aufgefülirt im Natio­ naltbeater zu Altona am 16 Ju- lii 1797.

g) Et latinsk Vers ved Bernstorffs Död, a f Biskop Tetens , Ind-

F O R T A L E . XV fort i de lærde Efterretninger for 1797, No. 3 i . h) Magister C. IT. B j er in g i sam­ me Anledningrindfort sammesteds. X ) Fundatserne fo r de trende Stif­ telser, som ere nævnte op efter Bernstorff. a) Fundats for B e r gen s hand ­ l en d e B o r g e r e s L e g a t t i l B e rn s tor f f s Æ r e m i n d e . a f 7 Maj 1794» h) Fundatlon for den Aar 179^ den 28de Ju l. i Cliristianssund oprettede borgerlige Skole den hernstorfske Stiftelse . Trykt i Trondhjem. 16 S. 4 to*

XVI

F O R T A L E .

c) Fundats for Stiftelsen Bern- storffs M in d e i Aalborg.

A f denne sidstnævnte Fundats er et fuldstændigt U d ­ tog indfort i No. i af Collegialtidenden for *798.

Kjobenbavn d. 28 de Januar 1799 .

R .

N Y E R U P .

T s i k t

ii o s I v . H.

S e i d e i., i n .

PARENTATION

A F

NIC. ED INGER BALLE .

FORFATTERENS FORERINDRING.

Nærværende Parentation læses lier paa Tryk Ord efter andet som den bier boldt. Formedelst Bulder maatte jeg en Gang standse omtrent i et Minut, fordi ellers Ingen kunde liave liort mig, og til­ lige vilde jeg ved minTaushed indprente Mindelse om den AErbddiglied, der bur­ de vise sig paa Stedet, livor Liget af Nationens fortjenteste Mand stod frem­ stillet for Alles Ojne. Men at Haanden ved Slutnings -Onsket lagdes paa Kisten, var hverken Overtro, eller formentlig Canonisation, men en naturlig Virkning af Sindets varme Bevægelse. Det er just

ved hojtideligt Onske, fra hvem det end hores-, at Paalæggelse af Haand retteligst finder Sted, efter Oldtidens Brug, til at betegne, hvor Onsket er velment og in­ derligt. Ved Parentationen over R ib e r var det skeet, uden at Nogen havde yt- tret den allermindste Anke , og altsaa kunde det heller ikke nu tilsidesættes, uden at volde Anstod.

A E d l e M e d b o r g e r e !

Her gjemmes altsaa den værdige Mands, vor B e r n s t o r f s , efterladte Stov: hans Aand, han Selv, er ikke mere iblandt os. Alt længe foruro- ligedes vore Hjerter af bange Tvivl over hans tiltagende Svagheder j og det fejler ikke, at jo mangen en Dannemand, bekjendt med Bibelens Sprog, har onsket i sine stille Tan­ ker, ved Frygt for Dodens Vished ,

( * > ; lirad fordum Elisa onskede, da hin Prophet skulde bortrykkes fra ham : Maatte dog de to Dele af din Aand blive tilbage! 2 Kong. 2 , 9 . Vist er det , at hver og en tit har f5let hos sig selv den samme Attraa, som herskede hos Elisa, skjondt uden at tænke paa hans Ordj thi vort Savn af en Bernstorfs Aand er os for stort, til at taale det helt: hans Sjele- kraft, hans Tænksomhed, hans Gav- nelyst, har været os for vigtig, har tilbragt vort Fædreneland for mange Velsignelser, til at vi nu skulde glemme ham i Letsindighed, og smigre os med, at dette vort hele Tab letteligen kan oprettes.

Tilgiver n^ig, Brodre ! at jeg ikke med Ord kan udforelivad jeg fo­ ler saa dybt og saa inderligen i mit Bryst. Men eders egne Fornemmel­ ser ville gjore eder hvert fuldkom­ ment Træk i min svage Tale desto lysere og mere rorende. Hvilken Aand boede ikke her i dette Lege­ me ! — Visdoms Aand — Retskaf­ fenheds Åand — den blide Sagtmo- digheds — det huldeste Menneske- venskabs — den rene og varme Gud- frygtigheds Aand. JNTaar tvende for­ enede Riger lydeligen aflægge deres takfulde Vidnesbyrd, og alle Folke­ ne rundt omkring, baacle fiern og nær, istemme med dem, er det upas- ( 7 )

i

8 D sende, at sporge om Beviser. Vid­ ste jeg kun, paa hvilken Blomst i den skjonne Krands jeg især skulde fæste eders Agtsomhed. O Danmark ! Sand Visdom har ledsaget diné Skridt paa den farlige Bane, søm aabnedes for hver Regje- ring ved den mest uventede Rystel­ se i Europa: den aabnedes igjennem brådte Klipper, og svælgende Af­ grunde, og sammenstyrtende Ruiner. Frankerne, o Danmark! lovprise diii Visdom, og Britterne beundre den i taus AErbodighed. Takke du, kjæ- re Fædreneland! din Konge, og hans Son. Men ogsaa veed du, åt du bor

(

9

)

takke deres vise Raadgiver , liam den nu Forevigede, som vaagede for din Fred, din Tryghed, og din R.o. Vor Lyksalighed, gode Medborgere! bevaredes uformindsket j vi maa til- staae, den formeredes. Agerdyrke­ ren vandt rigere Lon for sin anvend­ te Moje. Haandverkeren erhvervede sig, ved sin Flid, sin Konst, stor- re Fordele. Handelsmanden hostede mangefold Frugt af sine udvidede Be­ stræbelser. Men Sikkerhed og P\.o betryggede Enhver i sit Kald, sit Hus , sine Forretninger. Hvor langt anderledes skulde vor Tilstand have været, naar ikke Sindighed og Upar­ tiskhed stedse havde beholdt deres B

fulde Vægt ved Tingenes Bestyrelse! Dog! den hoje Visdom, som virker r til almindeligt Folkeheld, er alt for oploftet over min indskrænkede Syns­ kreds. Til Eder, I Lærdoms Elskere! kan det mere undskyldes, at jeg hen­ vender mig. Men det skeer allene, for at opvække Mindelse om , at eders Orden har vundet en uforvis- nelig Prydelse ved ham, den oplyste Forstander for Videnskabernes Sel­ skab. Beskeden Tlieolog forbliver inden Grændserne af sin egen Kreds. Jeg taler allene om de Kundskaber, som hore til mit Fag. Men aldrig

kom jeg nogen Gang tilbage fra Sam­ tale mecl ham, uden at hjembringe lærerige Begreber, til Berigtigelse, til Befæstning. Sidste Gang erindrede han mig om, at Christendom for- trinligen udmærker sig fra hver an­ den Religion, ikke saa meget ved sine Forskrifter, som ved sin Tro 5 det er : ved klippefast Tillid paa Guds, den store Skabers, den kjær­ lige Faders, naaderige Tilsagn, og at troe ham, er at yde ham den mest uforkonstlede Hjertets Dyrkel­ se.-—O! hvor sandt 5 og tillige hvor frugtbart! Thi herved stemmes hver Drift i vor Sjæl, til at hellige vor Gud al sin Bestræbelse, og Menne- B 2 ( 11 )

C

1 2

)

skers Gavn, lians Borns Forædling, bliver Maalet for al vor Grandsk- ning. Saa var det hos den virkejigen lærde Grev B e e j ^ s t o r f . I ville hore, elskte Medborgere! om denne vor priselige Statsmini­ sters erkjendte Retskaffenhed.—Ach! iblandt alle Hoffer var der ikke et eneste, som jo troede ham vel; og det, som er mærkeligere, blandt hine Folkestyrere, hvis sjeldne Giands for- dunkler Oldtidens bérointe Mænd, var der ikke en eneste, som jo ære­ de ham. Man agtede paa hans Raadj thi han var kjendt, som den, der elskede Retsindighed , elskede

Dyd, og man vidste, at lian«ikke sat­ te Pris paa nogen anden Politik, end den allene, der holder en klog Re­ delighed for sit bedste Værn. Der- O• ' for betroedes ham saa gjerne de mest forviklede Stridigheder, at undersøge, og at fælde Dom over. Derfor valg<- te sig de vise Statsmøend hans Frem- gangsmaade til et Monster, og anpri­ ste den hojt til Efterfølgelse. Om der fandtes en Dadler, som havde Lyst til at efterspore menneskelige Skrøbeligheder, skulde han ikke være i Stand til at opdage et eneste Spor af Mangel paa Retskaffenhed. Han vilde derimod finde, at Fejl, som kunde indlobe mod Forsæt -og ( i 3 )

C >4 ) Villie, ere ved bedre Oplysning strax blevne aflijulpede med den frimør digste Selvfornægtelse, Saa handler den Retskafne, som hungrer og tø r­ ster efter Retfærdighed, at jeg skal laane det liveligste Udtryk, til Af­ bildning herover , af Jesu Mimdj og saaledes handlede vor B e r x s t o r f f , Derfor mættedes han og, i Overens­ stemmelse med Jesu Lofte : hans Iver for det Sande og Gode blev ikke ube- lonnet , ikke berovet sin tilsigtede ¿Nytte, som var ham det kjæreste. . - Skue vi ham for os i vore Tan­ ker •— destoværre ! han staaer ikke niere for vore Ojnej men dog ihu-

C u ) kommes lian levende nok af hver den, som kjendté ham -r- og da see vi jo for os et; Ansigt, som udtryk­ ker den mest oplivende Blidlied $ da höre vi jo en Rost, en Stemme, som forkynder idel Godhed og Sagtmodig­ hed. Hasteligen forglemtes al Stand og Rang: Vi befandt os nærværende hos den med rette ophøjede Mand, hvis aabne Forstand, hvis ædle Hjer­ te, hvis milde Tale, hvis dybe Ind­ sigter , paa engang fængslede vor gandske Tillid og Hengivenhed. Her var intet, som kunde nedtrykke de Svage, intet, som kunde bortstode eller forfærde de Ringere: Alt var indtagende og hæderligt, Rud lyser

( ifi ) for mig endnu den sidste Straale af hans vennehulde Ojekastj men hvad han sagde mig ved Bortgangen, var ikkun for mig selv: det skal i mørke Timer forlindre min Sorg. Jeg har jo allerede, Hojstærede! skildret Eder hans Menneskevenskab; thi Menneskehaderen kan ikke ifore sig enten Blidhed eller Sagtmodig­ hed : det maatte da være i nogle Ojeblikke, og med kjendelig Tvang. Men er det en Ven af Mennesker , som ikke tragter efter andet, end at forebygge deres Skade, og at frem­ me deres Vel • er det en Ven af Mennesker, som villig Opofrer baade

(

> 7

)

Kraft, og Tid, og Formue, for at gjore dem lykkelige og glade 5 er det en Menneskeven, som tager inder­ ligst Del i de Lidendes tunge Kaar med uforstilt Bedrovelse, tager Del af gandske Hjerte i det Gode , som vederfares enliver, med fro Varme: da behover jeg ikke at sporge, omvor B e r n s t o r f f findes anskrevet blandt de herlige Sjele, for hvilke Taknem­ meligheden har oprejst sithellige Tem­ pel , til evigt Minde 0111 deres tro­ faste Kjerlighed? Hvo tæller de Man­ ge, som i Londom begræde ham? Hvo troster hans sorgende Gemalin­ de, som ej kan forvinde sit uopret­ telige Forlis ? Hvo lindrer det omme C

1 8

(

)

Savn af den hulde Faders tækkelige Omgjængelse, som volder Længsel og Kummer i Sonners og Dottres Barm? Alle beklage sig over Tabet af en dyrebar Ven j thi hans Sjel fandt Glæde i Venskab, og han med­ delte sig til Venner, tit og ofte un­ der megen R.orelse. Med taareblen- det Oje hilsede han dem, og fry­ dede sig over dem, og velsignede dem. Vi samtlige Tvillingrigets Born maa græde ved hans Aske, fordi vor bedste Ven er blevet os frarevet. Plan elskede Borger og Bonde, Lærd og Ulærd, uden Smiger, men i Op- rigtighed. Han arbejdede med den utrætteligste Flid for Kongens Tryg-

C *9 ) lied, og Folkets Sikkerhed. Han y bad i haabefuld Tro for Landets Fa­ der og Landets Born j thi Bernstorf havde B.eligion: han var en Christen af Hjertet, saa som Christi Evange­ lium byder os at være det • hans Aand besjæledes af ren og varm Gudfryg­ tighed. Forundres ikke , Hojstærede! over min nys aflagte Bekjendelse, at jeg, som Theolog, har lært Meget af Statsministeren Grev Bernstorf. Som i de forrige Tider en Thot, en Luxdorph, saa kunde og han i de senere, med Hæder og Held have forestaaet et theologisk Professorat. C 2

Han kjendte sin Bibel, og forstod den. Han liavde læst baade ældre., og. nyere Skriftlærde, og vidste at bedomme dem. De stolte Indvendin­ ger mod guddommelig Aabenbaring skrækkede ikke ham: han kunde strax oplose dem. Baade Religionens og Philosophiens Historie var ham i levende Erindring. O ! hvormegen Kundskab han desforuden havde ind­ samlet , som svæver uden for min Bedommelse. Og denne belaeste, denne ophojede Mand, skammede sig ikke ved Jesu Christi Evangelium: Forløseren var hans Trost og Til­ flugt, hans trygge Forhaabning. Chri- stendom var ham Hjertets Anliggen( 2 ° )

\

I .

( 21 )

de , og ej Forstandens allene : lian ovede den i glad Tilbedelse, ved tro- sterig Gudspaakaldelse i Jesu Navn, under redebon og omhyggelig Efter­ levelse af alle christelige Pligter. Hvo regner os Danske og Nor­ ske det til Onde, at vi onske ved Bernstorffs Bortgang , ligesom for­ dum Elisa onskede: Maatte dog de to Dele af din Aand blive tilbage! Maatte din Visdom, din Retskaffen­ hed , din blide Sagtmodighed , dit hulde Menneskevenskab, din rene og varme Gudfrygtighed, om ikke ful- deligen, saa dog i nogen Maade, vorde forplantet iblandt os, til Sta­ tens Bedste, til Kirkens Gavn! Elisa

vikle, at Prophetens Aand, saavidt den kunde meddeles, skulde hvile paa ham selv, fordi han nu skulde beklæde Prophetens Embede : Saa hvile da, hvad der kan levnes af vor Bernstorffs Aand, paa dem især, der skulle sdrge, som han, for Lan­ dets Tarv, og udfore Kongens vel- gjorende Hensigter til Landets Be- tryggelse ! Pludseligen bortrykkedes den titmeldte Prophet i et stormende Uvejr, og Elisa raaber: Min Fader! Israels Vogn og Rytteri I Plan vil sige: Du har værget for Israel, ved dine Raad, og dit Exempel, ikke med mindre Held og Fremgang, end om den hele Hær havde været opstillet ( 2 2 )

( 2 3 )

.

til Strid, og skulde fægte for Folkets Beskjermelse. Kunne yi ikke rned Sandhed sige, at yor B e r j * s t o r f f har udrettet det samme for os, ved sin Klogskab, og sin Forsigtighed, og sin christelige Omhu? Hvad Under , at yi jamrede os, ved Budskabet om hans Dod, som over en Faders Hengang! Her forsamlede ved en Faders Grav, ville vi Haand i Haand tilsvær­ ge hverandre den ubrødeligste Iver, i at efterligne hans Troskab, hans inderlige Hengivenhed til Kongehus og Fædreneland. Det danske Bor­ ger-Sind, det norske Mod, opflammet paa ny ved Bernstorffs Minde, skal værne med nordisk Kraft og nordisk

( H ) Trofasthed, om Tlironen, om Lan­ det, 0111 Folkets Velfærd og Folkets Haab j skal værge for Hustru og Born, for Slægt og Venner, for Fo- deby og Arnested! Du hore det, al­ vidende Gud! i din Himmel, og du besegle det med din kraftfulde Un­ derstøttelse. Amen! (E fte r JorcLspaakasteisen.) Lyksalige B e r n s t o r f f ! Utænke­ lig Fryd opfylder Din Sjel hos Gud og Christum i Herlighedens Himmel. (M e d Haci?iden l a g t p a a K isten .) Fred over Dit Stov! Velsignelse Din Slægt ! Uforglemmelighed Dit el­ skede Navn til Dagenes Ende ! Amen!

II.

B E R N S T O R F F S

J O R D E F Æ R D

E R I Ï C D R . E T

I G J E N T O F T E K I R K E .

D E N l 3 de J U E I I 1 7 9 8 .

F O R E E . I N D H I N G.

-T or Gjentofte Sogns Beboere ere den T a le og de Sange, som lier findes trykte, egent- ligst bestemte, og fo r dem behoves ingen Fo re rind ring ; men for And re, som de kun ­ de falde i Hænde , bo r jeg tilfø je en kort Underretn ing. G jentofte Sogn bestaaer for det meste å f det B e r n s t o r f f s k e G o d s, og har tillige den B e r n s t o r f f s k e Sommerbolig. Som Præst i dette Sogn har jeg været næ rO jenv idnetil den uforglemmelige B e r n - s t o r f f s Tænkemaade og Adfærd som Gods­ ejer, og til det meget G od e , h a n , dels i D 2

Fo ren ing mecí sin afdode F a rb ro d e r, dels alene der lia r v illet og v irkét. J e g folte derfor som P lig t, a t, uagtet lian ikke jo r - dedes i Gjentofte K ir k e , burde lians Jo rd e ­ færd dog der erindres. J e g meddelte denne T anke til nogle mine Sognemæncl, og her modte A ttraa og Forsæt hinanden . Y i be­ sluttede , at v ille samle os i vort Guds-Hus paa den sal. Greves Jordefæ rds D a g , fo r at erindre ham ved en Sorgetale. O g ,— da Gjentofte er et a f de Sogn e, hvo r man y n ­ d e r, og stræber at fremme god K irk e san g , til hv ilken Ende Menigheden selv har beko ­ stet O rgelverk, og ved friv illigt Sammenskud bidrager til at det sp ille s, — faldt rnan og let paa den T a n k e , at passende Sange ikke ved denne Lejlighed burde savnes. T il saa- danne tvende Sange paatog vo r Sogne

m an d , Etatsraad O ve M alling sig at give O rd , og H r. B arth den Y n g r e , som med sin Fam ilie har Bopæl i G jen to fte , at sætte en M u s ik , der ved de heste og mest ovede Syngestemmer her i Sognet s e lv , og ved nog le faa Instrumenter , med hv ilke han og lians Venner understottede, k u n d e .u d ­ fores. End videre valgtes a f den ny under A rbejd værende Psalmebog 2de Psalm er til at synges til Orgelet efter bekjendte K ir k e ­ melodier a f hele M en igheden , i Foren ing med et Chor a f Sognets Sko leborn . Saaledes erindredes det B e r n s t o r e e s k e Godses V e lg jo re r i Gjentofte K irk e paa hairs hbjtidelige Jordefæ rds-Dag om E fterm idda­ gen K l. 5 , efterat jeg dertil Sondagen i Fo rvejen havde fra Prædikestolen indbudet. A g t og K jæ rlighed for den A fdodes N avn

droge saa mange fra Hovedstaden og den omliggende E gn til denne Fo rsam ling , at dén liden K irk e neppe rummede d em , og med Opmærksomhed og Fo lelse deltoge de i vo r Land sby - Menigheds simple Sorge- Ho jtid . A f Psalmerne og Sangene havde de Sidstes Fo rfatter ladet 1000 Exem p larer tr y k k e , hv ilke alle ble ve udd e lte , og flere sbgtes. De gives nu paa n y i T rykk en , tillig e ­ med T a le n , som jeg h o ld t, mest for at kunne gjemmes og være i M inde hos So g ­ nets Beboere selv*

H o E G H .

F O R T A L E N .

P S A L M E N.

Mel. Hvo veed, hvor nær mig er min Ende.

S o m M orgendug m it Liv lie n sv in d e r, Som Stromm en skynder T id en sig. M aask e , naar næ ste Dag oprinder ? D en rinder ik k e op for mig. OJ hjelp m ip f G ud! at hver m in D a g M aa bruges dig til V elbehag!

( 3 a )

2 . H vor flvgiigt er att jordisk Gode , Selv U n g d om , S ty rk e , M unterh ed! T id t naar vi det end m indst form ode, T il D od og G rav vi segne ned. 0 | læ r mig A lt at bruge s a a , Som d e t, der snart skal E nde faae. 3 . E et er fo rn ø d e n t! dertil ene D u satte os paa Jorden h e r : 1 T ro og Sandhed dig at tje n e , Gg vorde gode M ennesker. O ! lad hver D a g , som svinder h e n , Berede mig til H immelen | 4* Væ r hos mig F a d e r, H e rre, Dommer D u kjender m ine Dages T a l, A t L ivets A fte n , naar den k om m er, M ig uberedt ej finde s k a l ! Og naar du kalder mig herfra,* Forbarm d ig , G ud! forbarm dig da!

( 33 ) S A N G . 1 .

I sindig Vemods stille Klage V o rt S u k er v en d t til H imm elen. M en a k ! det S u k kam k a ld er ej tilb a g e , H am , K o n g en s, L an d ets, og v ort G jentofls V en. O ! G u d ! kvi brast det s k a rp e , blide O je , D e r sm ilte fro for S an d k ed , R e t, og D y d ? H v i kom u k o rt tilbage fra det H o je H v er B o n , kvert O n sk e om lians L iv , vor F ry d ? —

2 . D o g ! livo form aster sig og sporger G u d , H erren , om kans sk ju lte R aad ?

H a n , som frem bragte A lt, som A lt forsorger, H ans D aad — o j den er V isdom s hoje D aad. H a n giver æ dle K u n d sk ab s-M æ n d til J o r d e n , for der a t virke K ra ft, og H eld, og F red . H a n kald er disse M æ n d igjen fra Jo rd en T il storre V irk e k re d s , til Evighed. E

C 34 ) 3. A lvisdoms G u d ! vi dig tilbede

t

Endog n aar Sorg os bojer ned. Forsvinder end vor Jords u sik k re G læ d e , E j svinder dog din H imm els Saligbed. D id s t o d v o r B e r n s t o r f f s H u . D u bam indledte Til. F ry d e n h ist fra mojsom V andel her. H ans modne D yd den B ane ham beredte ; M en o j det T a b [ F o r os han er ej m er. —

(

3 5

)

D i g , o F redens G u d j væ re helliget det M in d e , vi her give den fredelskende B e r n s t o r f f ! D u gav os h am , og vi sk jo n n e paa D in G a v e ; th i D in e V elsig­ nelser til os ved ham vare mange og store. D u tog ham n u fra os, og vor Sorg, vor B ekym rin g nedlægge vi for D ig , o F a d e r ! D in F red væ re med a sj

Andægtige Dybtsörgende! > 3 Fred være med eder!” saa tiltalede Jesus sine Apostle, da han i deres Bedrövelse over hans Dod, og i deres med Skræk blandede Mismodighed forste Gang efter sin Opstandelse saaes for dem samtlige. Lad end dette Freds - Ön- ske være Israeliternes, ja Osterlæn- E 2

(

3 6

)

dingernes sædvanlige Hilsen ; fordi Fred for dem og i deres Mund var ligegjeldende med Lyksalighed i vor; saa vide vi dog, at samme On- ske Sagt og gjort af Jesu har den Vægt og Vide, som det alene kunde have af og ved ham, der kunde op­ fylde det. ” Fred efterlader jeg eder, »min Fred giver jeg eder; ikke som »Verden giver, giver jeg eder; eders »Hjerter forfærdes ikke, heller ikke »forsage” : saa talede han i sit jordi­ ske Livs sidste Ojeblikke til sine over den forestaaende Skilsmisse for­ færdede og angestfulde Disciple. Og nu han er opstanden, lyder til dem just samme Freds - Onske.

( 37 ) Ogsaa vi ere og bor være Jesu Disciple: vi bekjende ham, og blive vi faste ved hans Lære, og holde vi hans Befalinger, see ! saa ere vi hans Disciple, hans Venner, saa er ogsaa dette hans Freds-Onske for os, og skal hvile over os. Fred være med eder! dette vil han fra sin Himmel endnu tale, endnu udvirke for os og vort Fædreneland. Saa har han talt, og saa har han gjort ved sin retskafne Tjener, Kongens og Landets tro Mand, den gode og store B e r j s f s t o e . f f , hvis Lev­ ninger i Dag ere hensatte til den til­ kommende Opvækkelse. At han var

(

3 8

)

en Jesu Ven, og stedse den Lære liengiven, som Guds Son forkyndte for Verden, det vide alle de, som kjendte denne Minister, og node hans fortrolige Samtale. Jesum bekjendte han for Menneskene baade med Ord og Gjerning. I Jesu Skole var hans kjerlighedsfulde og fredelskende Hjer­ te dannet, og efter hans Monster vir­ kede han utrættet i sin store og vide Kreds til at fremme Menneske-Vel. Fred var og med ham, og lyk­ kedes ved ham, og noget storre veed jeg ej at sige om ham; thi denne ene sande Ros er Hojden af al Ros om Statens forste Minister. Vi kan

( 39 ) jo e j , mine Elskelige! oyertænke al den Tid, han var en af Kongens Mænd og Raadgivere, at vi jo maa bekjende : Fred var med ham; Fred var hans Onske, Fred var hans Be­ stræbelse, Fred og hans Velsignelse. Samme Aar denne i vigtige Em­ beder allerede ærede Mand traadde ind i det Kongelige Statsraad, blev det Hertugelige Holsten ved den lyk­ keligste Omtuskning Kongens, og den i mer end hundrede Aar varende, ofte blodige, altid kostbare, altid skræk­ kende Strid endt, og endt saa vel, at Venskab og indbyrdes Tillid fra den Dag har været befæstet imellem de

to Hoffer, og glædet og gavnet de tvende Nationer, iblandt hvilke Frygt og Mistanke for længe havde hersket. Faa Aar gik forbi, og fra det længstbortliggende Vesten rejste sig et Uvejr imellem Europas storste So­ magt og dens Colonier; Havet blev usikkert allevegne, ilere Folk blande­ de sig i Striden, den danske Handel truedes paa en Tid, da Haab 0111 Vinding var stort og glimrende, og vanskeligt var det at haandhæve den og vor Fred tillige; men vor vise Kon­ ge og Regjering, der har kun en At- traa, Folkets Lyksalighed, vilde Fre­ den ene; og ved den Mands kloge

( . 4 1 Bestræbelse, vi nu begræde, blev en Forening tilvejebragt imellem de Mag­ ter, som ej i Krigen vare deltagende, og denne Forening gjorde Havet sik­ kert for de fredelige Flag, der niv vajede rned Ære i alle Havne. Neppe vare 6 Aar forlobne , da. med et udbrod i vort eget Naboskab en rædsom Storm. Nu syntes vort Danmark , vor fredelige Stat, som tro Bundsforvandter, i Folge sin Trao tat ej at kunne unddrage sig fra den blodige Skueplads* Vi saae lierfra vore Skibe at gaae ud til Kampen y vore Hære at trække sig sammen y Kongens eneste Son ej at bolde sig F

( 4 a ) tilbage y Grændserne allerede at være fiendtlige, og Menneskeblod begyndt at ilyde. Men det Store: Fred være med eder! hortes lieroven fra. Og vor Kongeson havde Ore derfor, og vor Salige ej mindre. Han kjend­ te, at paa den hoje Post, Kongen havde sat ham, gavnede han Kongen og Landet mest, naar at Freden be­ vartes. Han fulgte derfor Freds-Ro­ sten , fulgte den ligesaa klogeligen, som vist vanskeligen, og kraftig vir­ kede til, at det Skib, hvor Kongen havde sat ham ved Roret, endnu ud­ kom af disse Skjær i Fredens blide Havn.

Men endnu bruser Østersøen , endnu tordner der i dens iierneste Bugter, da der lios det storste og ra- skeste Europæ Folk, de Franske, bli­ ver en Rystelse og snart en Omvelt- ning, som Historierne neppe frem­ stille lige til. Alle omgrændsende Steder, ogsaa vore nærmest sydlige Naboer komme i Bevægelse. Hav og Jord blive lige ufredelige, og bvo fat­ ter ikke, at naar hele Europa er i Lue, mangle hverken Trusler eller Tillokkelser at ville bringe Brande til os. Men og her var Fredens Gud med os. Det danske Folk, der el­ skede sin Konge og Regjering, fordi det sad lyksaligt, styret ved Visdom F 2 ( 4 3 )

eg Mildhed, kunde ikke saa fole liin Rystelse, hin Omveltning, at Exem- plet, der blev givet, kunde frygtes at smitte det. Nej ! Med lige Ræd­ sel og Afsky saae Tvillingrigets Folk hin rasende Adfærd. Kun da at bevare Freden, var og blev vor sin­ dige og kloge Regjerings Bestræbelse og Maal. Og vor Salige besjelet og beskyttet herovenfra stod i denne farligste Tid, som den erfarneste og sindigste Mand, mærkede hver Gnist, som kunde fænge, og forekom endog dem, som snart eller senere vilde tæn­ de. Sandhed lod han hore, og vid­ ste at gjore dens Stemme ligesaa klar som behagelig, og ligesaa værdig som ( 44 )

vægtig. Æret allevegne, ligesaame- get for Indsigt som Redelighed, og erkjendt ligesaa upartisk som erfaren, forsvarede han med Held, erindrede ined Virkning, og fandtes altid den oplyste Folkeven, og Menneskeven. Som Manden, der vidste, at han ta- lede for en Konge og et Folk, havde han lige levende for Ojne Landets Ro­ lighed og Landets Ære. Regjeringen understottede derfor viseligen hans Sandheds kraftige Sprog med en væb­ net Magt, og med et Broderfolk blev knyttet en Forbindelse, der tyngede i Vægtskaalen for dette og for os. Saa var da og Fred med ham, Fred med ham for os, ja grundet C 45 )

Haab om Fred for det Europa, hans Arbejd til Fred omfattede, glædede hans sidste Dage , og fulgte denne Fredsmægler til Jorden. Ikke uden Grund tor vi tænke os , at da Dods- budet kom, har hans gudhengivne Hjerte gaaet det i Mode med hin fromme Mands Suk: Herre! nu lade du din Tjener fuld tilfreds gaae her­ fra; thi mine Ojne have og seet denne din Frelse. Fred blev da hans Lon og vor Lyksalighed; thi uden Fred ere end ikke de heldigste Vaaben lyksalig- gjorende : Heltenes Laurbærgrene ere Cypresser for deres Folk, saa viser

( 47 ) vore Dages Historie, og saa har alle Tiders vist det. O! maatte dog det oplyste Eu­ ropa naae, maatte Fyrsterne og de Hegjerende naae, at beregne efter Sandhed Krigens Ulykker og Fredens Herligheder, og maatte den Erfaren­ lied , som Aartusinde og vore sidste Dage især have givet, fremvirke, at Sværdet maatte sidde fastere i Ske­ den, og Freden, som Folkenes Lyk­ salighed, ene soges og grundfæstes! O Fredens Gud! der har fremvirket dette Gode for os, han fremvirke det og for vore Brodre, somhar suk­ ket, og endnu sukke under Krigens

Ulyksaligheder ! Imidlertid , mine E l­ skelige ! hvilket Kald have vi paa denne Dag, da vi ære den fredel­ skende og fredstiftende B e r n s t o r f f s Minde, til at fore os til Gemytté, hvad Gud saa underligt som naade- fuldt har vist vort Fædreneland under Europæ tærende og odelæggende Krigs­ lue ! Vort Land har været et Gosen midt i det forstyrrede Ægypten. Ime­ dens Morke, Ængstelse, Ødelæggelse, Stromme af Blod, og alle Krigens Ulyk­ ker har raset over og iblandt de fle­ ste Europæ Lande , har Lys, Ro , og alle Fredens Lyksaligheder skinnet for os-, og været vor Del. Vor vise og faderlige Regjering har elsket Freden, ( 48 )

( 49 )

vaaget over Freden , lioldt fast ved Freden , og omhyggeligen sogt, at la­ de Landets Born indhoste de Forde­ le , som Freden dobbelt kunde give under de Ulykker, andre Lande lien- tæredes af. Imedens Ploven der niaatte hvile, fordi Folk og Heste re­ ves fra den, imedens det mindre Ud- saaede der af Hære blev nedtraadt, imedens det lidet Indsamlede blev ro­ vet, og de mange Tusinde maatte give IIus og Ejendom til Pris, har Gud fremmet og velsignet vor rolige Ager­ dyrkning, givet os Forraad, hvilken vore Handlende har kundet modtage, og afsætte til deres og vor Fordel. O! maatte vi paaskjonne, hvad Gud G

( 5 ° )

naadeligen har gjort imod os og vort Fædreneland! Freden for os har ikke alene beriget vore Landmænd og vore Handlende 5 men , det som er uskat- terligt, den har spart vore Mennesker, ja bygt vore Bondergaarde, værnet om vore Stæder, rejst vor Hovedstad af sin Aske, bevaret os Ro i vore Huse, og midt i Europæ Forvirrelse holdt Haand over Ejendom, Orden, Ret ? og lovlig Frihed for os. Velsignet være vor Konge og hans Son, der elskede Freden og ville den 5 og velsignet være vor sal. Bernstorff, der saa ivrig og klogelig arbejdede for den. Fred, der var hans faste

( S i ) Ojemed, hvorfra intet kunde rokke ham, blev Guds Velsignelse for os, og i Fredens Boliger indhoster han nu sin Naadelon. Salige ere de Fred- stiftende, siger Jesus j thi de skal kal­ des Guds Born — som Guds Born lierliggjores. Saa er han da nu hos Gud, sin Fader, og somtro Efterfolger af Jesus, den store Fredsstifter, del­ agtig i al den Herlighed, han har er­ hvervet Sine. Nu langt borte fra de jammerlige Fejder, han afskyede, og ej mere ængstet af den vrange Stats­ klogskab, han bestred, seer han sig i den Stat, hvor Enighed boer, fordi alle elske Gud, og elske hinanden, og da hans Hjerte er som deres, ny- G 2

( ) der han med dem Fredens Gud og Fredens Fyrste. Dette er den Saliges Lod, og Fred være med ham! Ære skal folge hans Minde , og Taknem­ melighed knytte sig til hans Navn. Alt hvad der lyder det danske Septer, kjender i ham Manden, der virkede til Almenvel at fremme. Bon­ dens, Borgerens, Embeds- Regjerings- Mandens Tillid, indtil hans nærmest Thronen , havde han. Uvist er det, 0111 han ved dette eller hint gavnede Fædrenelandet hojest. Stort er det at virke med Aand og Kraft til Lan­ dets Fred 5 men stort og at virke un­ der Freden til Almenvels Fremme, at overskue Baandet, der sammenhol-

(

5 3

)

der det Hele, og viseligen vaage over liver Dels Sammenheftelse. Her stod vor B e r j n ' s t o r f f , og havde sin Kon­ ges Tillid 5 men og hver Classes af Undersaattere. Partiskhed mod no­ gen Stand, hvo sporede den hos ham? For den ringere med den hojere var Adgang til ham aaben, og Sandhed til hver Mand sveg aldrig hans Læ­ ber 5 han vandt og derfor deres Agt, hvis Ønsker og Planer han maatte modsige $ thi Modsigelse fra ham blev indgydet Overbevisning. J o ! en stor Mand i Landet er faldet. Herren oprette os Tabet! Men min elskede Bonde-Menig­ hed her, som skylder ham, der nu

( H ) gik al Kjods-Vej, og hin lige Ædle o g Gode, der forst bar det B e r n s t o f f - Navn hos o s , Ejendom, Frihed og landlig Lyksalighed j o! kunde jeg være deres Tolk, og yde disse Æd­ les Minde den dem saa hojt fortjente Taksigelse! o! kunde jeg! To og tredive Aar ere lagte tilbage, siden hin ældre B e r n s t o r f f ved kraftig Medvirkning af denne yngre udkastede her denSæd, som har fremspiret, voxet og baaret rig Frugt. Mon inden Sog­ nets snevre Grændser blot! Nej ! Dan- nebonder fra det ene Hav til det an­ det bor velsigne det Exempel , de B e r n s t o r f f e r her gavej thi. fra dette s k e

/

(

5 5

)

som Kilden udvælder det Store, der siden er fremyirket og fremvirkes til Dannebonders Lyksalighed. Udskift­ ning, Udflotning, Hoverifrihed, Ar­ vefæste og Ejendom blev af Proprie- tajr-Godser forst seet paa dette in­ den Danmarks Grændser. Vore B e r j s t - s t o r f f e r s Sjele overskuede, at Bon­ destandens Opkomst kunde og maatte opbygges paa denne Grundvold. Og dette af dem erkjendt, var ingen Hin­ dring mægtig at standse deres Mod til at opfore Bygningen. Og lykke­ ligste Gods, der blev Exemplet un­ der de ædle BEE.it s t o r p f e r s Elænder! De gave Exemplet hojmodigen. Her tænktes intet paa egen Fordel. Nej!

(

5 6

)

kun Eders , mine kjære Bonders Op­ komst og Lyksalighed var disse Æd- lfcs Onske og Maal. Deres Ejendom skjenkede de Eder uden Vederlag, liden forliojet Afgift! en Ejendom, som hver nu skatter ikke efter Hun­ drede men Tusinde. O ! priser og takker disse Ædles Stov, og indprenter Taknemmelighed dybt i Eders Borns Hjerter, som hoste nu Frugten saa rigelig af disses Gave til Eder. J a ! glemmer ikke, mine Elskelige! un­ der hvilken Modkamp fra Eders og Eders Fædres Side i hine Dage, at Grunden til Eders Lykke blev opret­ tet af disse Eders højmodige Velgjo- rere. De fremtrak Eder til Eders

( 5 7 ) Lykke; tlii for Eders ^Ojne yar den skjult. Og var dette at undre? Hvo saae i den Tid, som disse Skarpse­ ende? Hvo ville Og kunne til den Tid tro , hvad hin ældre B e r n s t o r f f da sagde til en Bonde* her, som mod­ satte sig, og ej turde tiltræde sin til­ skiftede Udlod : ,?Tag den, min gode »gamle Mand! dine Borneborn skal »velsigne dig og mig” . Og hans Til­ sagn er allerede opfyldt. DenneMands tredie Slægt er i Sorgeskaren i Dag, og jeg veed de velsigne hans Minde, som sorgeligst fornyes i Dag. Ja sorgeligst fornyes det i Dag, da vi begræde Tabet af den anden H

(

5 8

)

ædle B e r n s t o r f f hos os, som ej ale­ ne under hin ældre, formedelst sin da værende Ungdoms Kraft og Fyrig­ hed, især fremvirkede til dette for God­ set lyksalige Anlæg j men da det snart blev givet ham at pleje ene det nys- plantede Træ, og befordre dets B.od- fæstelse, at Frugt kunde frembringes, gjorde han det ommeligen med lige Klogskab og Godhed, hvorfore det og lykkedes ved hans Haand. Han saae i de fem og tyve Aar, han var God­ sets Besidder, at Velstand tiltog i hver Gaard, hvor Klogskab styrede, Flid virkede, og Orden herskede. Maatte dette almindeligen udbrede sig! saa onskede ivrigen vor B e e j n t s t o r f f . Men

( % ) aldrig blev noget et tomt Onske hos ham. Altid vilde han virke det Go­ de frem, han ojnede j saa og her. Oplysning maatte fremmes paa God­ set, omKlogskab Flid og Orden skulde blive herskende. Og for at fremme den, gav han en af Godsets Byer, som manglede egen Skole, en Skole for sig selv. Ja! ej alene oprettede den med lire hundrede Rigsdalers Be­ kostning • men skjenkede ligesaameget til denne Stiftelses Vedligeholdelse. Denne Skole staa og medvirke til hans Forevigelse! den staa og bære Frugt efter hans fromme Hjertes On­ ske ! og dette var: O ! lægger det paa Hjerte, mine Elskelige! at med Vel- Id 2

( 6o ) stand maatte Kundskab, Gudsfrygt, Sædelighed, Flid og Orden udbrede sig paa Godset. Hver Fremvæxt deri at erfare, glædede vor B e r x s t o r f f s Sjelj thi da vidste han , at Godsets Lykke var og blev befæstet. O, maatte dette da skee ! Gud fremvirke det ved sit Ord og ved sin Aand! da vil vor B e r x s t o r f f s Sjel dobbelt fryde sig i Evighedens Boliger ved og i det Go­ de, han her udrettede. Men som vor Salige virkede her paa Godset til Bondens Fred og Lyk­ salighed , og det ved Opofrelse af egen Formue, ja igjennem Modstand, og Kamp j thi Isen var haard at bry

( 6x )

de j saa virkede han, som Statsmini­ ster, da han her ved Erfaring var overbevist, at Bondens Lyksalighed ved Hoveri-Frihed, Udskiftning, Ud­ fletning, og Arvefæste eller Ejendom ene kunde oprettes,—han medvirkede, hvo kan tvivle derom? til alt det me­ get, der i hans Ministerii-Tid er ud­ rettet til denne vigtige Stands Gavn i Landet. Jo ! hver Bonde velsigner, og bor velsigne lians Navn: han var Bondeven , som han var Borgerven. Og hvo kjendte vor. Salige i sin Families Skjod, som Mand} somFa­ der , som Husfader, og ej her fandt ham lige stor? At skildre ham her,

er ikke givet mig • det maatte og kun fordybe Saaret i de Ædles Hjerter, som bar lidt det ubodeligste Tab. Run et Ord vil jeg tilfoje 0111 vor B e r in - s t o r f f som Husfader. Paulus siger: dersom Nogen ej forsorger sine Egne, især de til lians Hus borende, ban er Troens Fornægter. Vor Salige, dér ærede Christendom, og Cliristendoms Bud, som Guds, havde og folt saa meget for Formaningen, der laae i disse Apostlens Ord, at lians Huses Tilborende vare lians Forsorg visse, naar de ej gjorde sig uværdige dertil. Og aldrig var det barn tungt, at an­ gribe sit Eget, for at gjore deres For­ sorgelse mulig* Mange bar velsignet, ( 62 )

1

( 6 3 )

og mange velsigne hans Stov, fordi de have været til hans Hus henho­ rende. Men til sit Hus henhoren­ de regnede denne Fromme og sine Godsers Fattige j og hans Gaver til dem tælles ikke af Mennesker. De ere talte af Gud. Men ach! denne vor Fædrene­ lands Freds og Lyksaligheds Befordrer er tabt! denne, dette Godses storste Velgjorer, er borte! denne Fromme, der gav Liv og Glæde iblandt Sine, er ikke mere iblandt de Dodelige! ach! vor Ven er borte. Hans Savn er kun nu for os, og Tabet af ham ængster vore Hjerter, de forfærdes,

( M ) Tielde til Forsagelse, og ville fore­ stille os vort Tab uopretteligt. Men 'Christne vorde ikke liaabélose. Vi have Haab, Haab paa Gud, der kan gjore langt over, hvad vi forstaae at bede. Den Fred med Gud, Jesus har efterladt os, Jesus har givet os, o! lad os kun soge den, og bevare os i den, som vor Salige gjorde. Fredens Gud skal saa være med os og med vort Land, og han skal fremkalde Freds og Lyksaligheds Stiftere frem- *deles i vort Land, over hvem B e r it - STOiaTFS Aand skal hvile.

Nu—Fred være med hansHustru, og hans Bbrn, og hans Afkom! Jesu

(

6 5

)

Fred lierske i deres Sjele, og blive deres Trost, ligesom Erindring om ham er deres Hæder! » Fred fra Guds og Jesu mægtige Throne, den Fred, som tre og halv- tredsinstyve Aar forend vor Salige blev Fredsmægler lios os , qvægede vort Folk, blive ved at velsigne vort Enemærke, og blive ved at være os dyrebar! Vor Konge og vore Konger have holdt fast ved den, og Kongens Son, vor dyrebare Kronprinds, som har vejet dens Værd, erkjendte der­ for og sin B e e j s t s t o f f s Værd. Fred være for . Kongen og Kongens Son, og Kongens Hus! og Fred være for I

líele Landet I Fred ej alene udenfra, men indentil være os hellig, og Strid og Forvirrelse være vor Afsky! ( 6 6 )

E F T E R

T A L E N .

S A N G . i. Fred om din Grav! du ædle Mand! som gav dit Stov til Jorden. Dit Raad var for vort Fædreland til Fred og Flid og Orden. Og Kongen yndte det, og bod, og Landet Fred og Frihed nod, og signet blev vort Norden.

(

67 )

Lyksalig den, der virker saa til Slægters Held og Hæder, der kun rned Sandhed vil bestaae, sig aldrig Svig tilstæder. Glad han kan gaae fra Jorden ud. Ham lonner vist Algodheds Gud med Himlens hoje Glæder.

3.

Nyd dem du Ædle! *— Os dit Navn skal staae i hædret Minde. Det, Du har virket her til Gavn det varig Styrke vinde ! Og al vor Lyst og al vor Id det være Sandhed Dyd og Flid! De svigte ingensinde.

I 2

( 68 ) P S A L M E N .

Mel. Jesu sode Hukommelse. 1 ,

Jndviet til Guds Salighed, gaaer Sjelen til sit Blivested: I Jorden gjeinmes Legemet, og der i Stov lienslumrer det,

2 . Men Gud skal véd sit Almagts-bliv gjenkalde det til evigt L iv ; forklaret Legemet opstaaer, naar A lt, hvad jordisk er, forgaaer. 3. En Vandring kun er Livet her, vort rette Hjem i Himlen er: did stunder hvert et modigt Fjed; thi Banen gaaer til Lys og Fred.

I I I .

BIOGRAPHISKE EFTERRETNINGER

OM G R E V B E R N S T O R F F .

AF R. N Y E R U P.

r. , - - • - -,

• v .

.

.

>

•

. ■

*,-Js . . - . T

* •

I f ! -

' *

A ndreas P eter Greve af B ernstorff nedstammer fra en ældgammel ba­ jersk Familie, der længe har været i Besiddelse af meget betydelige God­ ser i Mecklenborg og Hannover. Hans Fader, Friherre A ndreas G ottlieb B ernstorff , Landraad, og Ejer saa- vel af Godset Gartow i det Liine- borgske som Drejliizow i det Meck- lenborgske, var en ældre Broder af

( 72 ) den heromte danske Minister J o h a n n H a r t w i g - E r n s t , og bley med sine Descendentere tilligemed liam Aar 1767 opliojet i den danske Greve- stand. A n d r e a s P e t e r blev fodt paa Gartow d. 28 August 1 7 3 J . "Hans "Moder var D o r o t h e a W i l h e l m i n e " v o n W e i t e r s h e i m . Han havde en "ældre Eroder, J o a c h i m B e c h t o l d , "der i sin Ungdom var i hannoversk "Tjeneste, men siden bar levet paa "Godset Gartow. Foruden denne Bro- "der havde ban endnu tvende So- "stre som begge dode i deres Barn- "dom.

( 7 3 ) "Det Valg som blev gjort af 'Men forste Ungdomslærer, var ikke ''heldigt* Denne Mand var urimelig "streng, især mod Andreas Petrus, "hvis Raskhed og allerede dengang "kjendelige Sindsfasthed han holdt "for at være Vildhed og Egensindig- "hed. Desuagtet var Bernstorf stedse "siden hans Ven. "Det forste Træk som fremskin- "nede i Barnets Karakter, var en "ualmindelig Interesse for alt hvad "der var Stort og Navnkundigt. Al- "lerede i sit 6 te Aar læste han Avi­ serne med utrolig Deltagelse. Den "forste schlesiske Krig holdt ham i K

” en bestandig Sjælsanspendelse j Kon- ^gen af Preusens Sejeryindinger satte ^liam næsten ude af sig selv af ^Glæde. Den gamle og ny Historie ^lærte han indtil de allermindste Dc- ■”tails spogende, han glemte den al- •^drig, og forsikkrede ofte i sin Al- ^derdom , at Intet af alt det han ■”havde lært, havde kostet ham saa ^liden Umage som den. Med sam­ erne Lethed og Held lærte han Geo- ^graphien, som han saaledes ind* ^prentede i sin Hukommelse, at han ^som besad de mest udstrakte geo- ^graphiske Kundskaber, fra sit 14 ^Aar af aldrig siden har igjennem- ^gaaet nogen geographisk Kursus. ( 7 4 )

( 7 5 ) ^Mathematik, Naturhistorien, og ” å e ældre Sprog lærte han med sam­ erne Iver j de vanskeligste Beregninger ^gjorde han i sin sildigste Alder i ^Hovedet; Physik og Chymie vare, ■”naar han havde tilbragt Dagen med “^alvorlige Arbejder, hans Vederqvae- ^gelse, hans kjæreste Syssel. . Latin ^vidste han saa godt, at han med " s tor Lethed læste ældre og nyere ^latinske Skrifter, og som aldrende *”Mand kunde skrive en latinsk Grav- f-'skrift over sin forste Kone. ''Hans Hukommelse var uden "lige, og hans Dommekraft ligesaa "mærkværdig for dens Skarphed som K 2

. ( 76 ) to r den Hastighed, hvormed han •^gjennemsaae de vanskeligste Sager, t>g vidste at bringe dem under en ^Synspunkt. ^Mærkeligt er ogsaa det Karak­ tertræk, at han allerede som Barn tkke var i Stand til at meddele An- ■’Mre hæftige Sindsbevægelser, Glæde tindtagen j men altid beholdt saa- tlant hos sig selv. I vanskelige “’’Tilfælde handlede han derfor alleti­ tler blot efter eget Omdomme 5 tSorg gjemte han i sin egen Barm, “”lian folte dybt, men sjelden flod tians Taarer; naar han overvælde- t e s af smertelige Folelser, da var

( 77 ) Slet kun paa nogle Ojeblik, og snart ^kom hans Sjæls Fasthed tilbage, Saa at han med stille Hengivenhed, Sned en urokkelig Tillid til Forsy- Siets eviggode Bestyrelse, underka­ stede sig Skjebnens haardeste Slag. ” 1 Aaret i y 5 o gik han tillige- Sned sin ældre Broder til Lejpzig, Sivor han nod den beromte Gellerts ^'fortrolige Omgang. Siden gik han S il Gottingen, hvor det] politiske ^Studium da blomstrede under en SAchenval, Meister, Putter, o. a,

^Adskillige af hans Ungdomsaar Silbragte han paa Rejser i Engel-

( 78 )

Sand , Schwcitz ; Frankrig, Italien ) *”paa det sidste Sted opholdt han sig, Sla han paa sin Onkels Anmodning 'Slev udnævnt til dansk Rammer- .^junker. ^Overalt var han elsket og dyndet, og til hans Uddannelse bi- Srog især Bonnet , Gellert, Je- Susalem, Rabner, Jacobi, Cramer, m. il. Safter hans Tilbagekomst var S a n som Son i Onkelens Hus, og ^arbejdede i det udenlandske Depar- Sements Forretninger. Sorstegang tog han offentlig SDel i Forretningerne ved at gjore en S ie j se i Landets Anliggender til Ta-

( 7 9 ) S i s , hvorved han allerede gav An- Sedning til de storste Forventninger/'' Ligesom Johann Hartwig Ernst var af sin Morfader, Andreas Gott­ lieb, den store Stats-Minister hos Churforste siden Konge i Engelland Georg I , bleven dannet og’ opdraget til Statsaffairer, saaledes underviste han igjen sin Brodersøn, og, da han selv ingen Born havde, dannede han sig, ved Exempel, daglig Omgang, og timelange fortrolige Meddelelser, i ham en Eftermand, der værdigen kunde betræde den slibrige Bane, hvorpaa han selv havde erhvervet sig almindelig Yndest og et udodeligt