BernstorffsEftermæle_1

( 5 7 ) Lykke; tlii for Eders ^Ojne yar den skjult. Og var dette at undre? Hvo saae i den Tid, som disse Skarpse­ ende? Hvo ville Og kunne til den Tid tro , hvad hin ældre B e r n s t o r f f da sagde til en Bonde* her, som mod­ satte sig, og ej turde tiltræde sin til­ skiftede Udlod : ,?Tag den, min gode »gamle Mand! dine Borneborn skal »velsigne dig og mig” . Og hans Til­ sagn er allerede opfyldt. DenneMands tredie Slægt er i Sorgeskaren i Dag, og jeg veed de velsigne hans Minde, som sorgeligst fornyes i Dag. Ja sorgeligst fornyes det i Dag, da vi begræde Tabet af den anden H