BernstorffsEftermæle_1

( 6 3 )

og mange velsigne hans Stov, fordi de have været til hans Hus henho­ rende. Men til sit Hus henhoren­ de regnede denne Fromme og sine Godsers Fattige j og hans Gaver til dem tælles ikke af Mennesker. De ere talte af Gud. Men ach! denne vor Fædrene­ lands Freds og Lyksaligheds Befordrer er tabt! denne, dette Godses storste Velgjorer, er borte! denne Fromme, der gav Liv og Glæde iblandt Sine, er ikke mere iblandt de Dodelige! ach! vor Ven er borte. Hans Savn er kun nu for os, og Tabet af ham ængster vore Hjerter, de forfærdes,