RosenborgSlotIllustreretVejledning

14 med paatrykte Guldblomster; paa Dørens indvendige Side er malet to veneti­ anske Prospekter; Kaminen, der er af mørkt Marmor, er foroven prydet med Christian IV’ Navnechiffer og tvende Marmorfigurer, og paa Kamingesimsen findes en smalhalset Porcelænskrukke med kunstige Blomster og Frugter. I Loftet, der er rigt udstyret med Billedskjærerarbejde i Træ, findes et Maleri, fremstillende Medoro og Angelica efter Ariosts Orlando furioso; omkring dette er anbragt fire forgyldte Træringe. Naar det er blevet fortalt, at Omhænget om Christian IV’ Seng eller Køje har været anbragt i disse Ringe, da er dette vist­ nok urigtigt, idet Inventarierne Intet indeholde herom. Det er overhovedet usikkert, om Christian IV har haft sit Sovekammer i dette Værelse. Man har nemlig i den senere Tid antaget, at Kongens Soveværelse har været det mørke Værelse bag ved det store Taarn. At Christian IV neppekanliave soveti en Køje paa Rosenborg, fremgaar af Samtidiges Beretninger om hans sidste Sygdom her. Hans Sengested, til at skrue sammen, opbevaredes i et af de øvreTaarnværelser indtil 1759 , og hans Sengs Tilbehør, der tidligere havde haft sin Plads i et af Væg­ skabene i den saakaldte Audienssal, blev solgt ved Auktion i Aaret 1786 . I Taarnkamret, i hvilket der af Møbler fra Christian IV’ Tid findes fireTabu- retter med Fløjlsbetræk, hvori Kongens Navnechiffer, opbevares fra de ældre oldenborgske Kongers samt Christian IV’ Tid følgende Portræter og Kostbar­ heder : FRA KONG CHRISTIERN DEN FØRSTES TID ( 1 4 4 8 — 1 4 8 1 ). 1. Under Glas: Det oldenborgske Drikkehorn *, der angives at være et Arbejde af Billedhuggeren DanielAretæus,hvem Kong Christiern I ind­ kaldte til Danmark fra Corvey i Westphalen, har maaske været bestemt som Gave til de hellige tre Konger i Køln, hvis den Mægling var lykke­ des, som Christiern I havde paataget sig med Hensyn til nogle mellem Ærkebispen og Domkapitlet i denne Stad opstaaede Tvistigheder, i hvilken Anledning han foretog en lang og kostbar Udenlandsrejse i Aarene 1474 og 1475. Forsøget paa at bilægge disse Stridigheder fik im idlertid ikke det forønskede Udfald, og derfor blev Hornet forment­ lig ikke anvendt efter den oprindelige Bestemmelse; det opbevaredes senere i lang Tid i Oldenborg, men ved den sidste Greve Anton Gün­ thers Død i Aaret 1667 tilfa ld t det Kong Frederik I I I af Danmark som en af de nærmeste Arvinger til Grevens Land og øvrige Efterladen­ skaber; det kom dog først i Slutningen af Christian V’ Tid fil Kunst- kamret i Kjøbenhavn, hvorfra det i Aaret 1824 blev afgivet til Rosen­ borg. Et gammelt Sagn beretter, at Hornet allerede i Aaret 989 skal være kommet i den oldenborgske Families Besiddelse, idet en Bjerg­ nymfe skal have vist sig for Grev Otto, der i en øde Egn var faren vild paa Jagten, og have tilbudt ham en T rylled rik af Hornet; D rik­ ken kastede han bort, men Hornet beholdt han som Minde om sit Æventyr. —Hornet, der er af forgyldt Sølv med indgraverede fanta­ stiske Dyreskikkelser, har ved sin Indfatning og sit Laag som et Hele