RosenborgSlotIllustreretVejledning

52 1714), død 1708, U lrika Eleonora, født 1656, formælet 1680 med Kong Carl XI af Sverig (født 1655, succederede 1660, død 1697), død 1693 og Dorothea Juliane, født 1657, død 1658. Efter en Tronledighed af et Par Maaneder efter Christian IV’s Død blev Prins Frederik 4. Maj 1648 valgt til Konge som Frederik III, og den 23. Novem­ ber s. A. blev han kronet i Frue Kirke i Kjøbenhavn, hvor Dronning Sophie Amalies Kroning fandt Sted den følgende Dag. Korfits Ulfeldt, der, m isfornøjet med Forholdene i Danmark, med sin Hu­ stru Leonora Christine havde forladt Landet og senere fra Holland havde be­ givet sig til Sverig, ophidsede her den svenske Konge Carl X Gustav til Krig mod Danmark, der im idlertid kom ham i Forkøbet, medens han var beskæftiget med Krig i Polen, ved 1. Ju n i 1657 at erklære ham Krig. Denne var im idlertid snart til Ende, og ved Freden i Roskilde 26. Februar 1658 maatte Frederik III blandt Andet afstaa Provinserne paa den anden Side af Sundet, Trondhjem og Bornholm, amnestere Ulfeldt og løse Carl X ’s mod Danmark saa fjendske Svi­ gerfader Hertug Frederik III af Holsten-Gottorp fra det Vasalforhold, hvori han stod til den danske Krone. Freden i Roskilde blev snart efter brudt fra svensk Side i August 1658, Kjøbenhavn blev kort efter indesluttet og Kronborg erobret ; det lykkedes im idlertid den hollandske Admiral Opdam efter en hæftig Kamp i Øresund mod de Svenske 29. Oktober 1658 at tilføre Kjøbenhavn Tropper og Levnetsmidler, og Svenskernes Storm paa Kjøbenhavn Natten mellem den 10. og 11. Februar 1659 blev totalt afslaaet. D anmarks Forbundsfæller tilskyndedes herved til at bringe virksommere Hjælp, og med Sejren over Svenskei'ne ved Nyborg 14. November 1659 kunde Krigen betragtes som endt. Ved Freden i Kjøbenhavn 27. Maj 1660 gaves Trondhjem og Bornholm tilbage til Danmark, medens Sverig beholdt de skaanske Provinser. Paa den kort efter Fredsslutningen 1660 afholdte Rigsdag i Kjøbenhavn blev det bestemt, at Thronen skulde være arvelig i Kong Frederik III’s Slægt, hvorefter han 18. Oktober s. A. paa Slotspladsen foran Børsen blev hyldet som Arvekonge. Efter Rigsdagens Opløsning udstedte Frederik III et Dokument, hvori der, i Henhold til de nylig stedfundne Forhandlinger, tilkendtes ham Arveret og absolut Regering sam t Ret til nærmere at bestemme den nye Stats­ forfatning. Dette skete ved Kongeloven, som blev udarbejdet af Peter Schu­ macher, senere Greve af Griffenfeldt. Kongeloven, der blev underskreven af Frederik I I I 14. November 1665, blev dog først offentliggjort 1709.1Forbindelse med Enevældens Indførelse skal nævnes Bestræbelserne for at omgive Konge­ magten med større Pragt; saaledes blev der anskaffet nye Kroningsinsignier og andre dertil hørende Genstande, som siden have været benyttede ved slige Lejligheder. Korfits Ulfeldt havde kort efter Fredsslutningen i Kjøbenhavn paany taget sin Tilflugt til D anmark, men da han paa en senere bevilget Baderejse havde konspireret med fremmede Magter om at kuldkaste den nye Tingenes Orden i Danmark, blev han fraværende dømt til Døden, som im idlertid kort efter ind­ traf under hans Ophold udenlands 1664. Leonora Christine var forinden, 1663, bleven udleveret til den danske Regering af Englands Konge Carl II, til hvem hun havde begivet sig for at indkræve en Sum Penge, som han skyldte Ulfeldt ; i næsten 22 Aar blev hun holdt i Fængsel, og først, da hendes uforsonlige Fjende, Dronning Sophie Amalie, var død 1685, fik hun Friheden. Frederik III, der var en lærd og kundskabsrig Mand, fremmede gavm ildt Kunst og Videnskab; han stiftede saaledes Kunstkamret og det store kongelige Bibliothek, ligesom ogsaa Rosenborg-Samlingen kan siges paa en vis Maade at skylde ham sin Tilværelse. Han delte sin Tidsalders Interesse for Guldmager-