RosenborgSlotIllustreretVejledning

men ogsaa her var han uheldig, og da Tordenskjold i Dynekilen havde ødelagt det Krigsmateriel, som var bestem t til at anvendes mod Fæstningen Frederiks- sten, bleve Svenskerne nødte til at trække sig tilbage, fordi der nu tillige fra en anden Kant truede en Fare, idet der fra dansk og russisk Side gjordes For­ beredelser til en Landgang i Skaane. Denne blev im idlertid ikke iværksat, da Frederik IV fik Mistanke om, at, Peter den Store, som med en anselig Krigs­ magt 1716 var kommen til Kjøbehhavn, hvor han opholdt sig i længere Tid, tænkte paa at erobre Danmark istedetfor at bekrige Sverig. Ved betimelig trufne Foranstaltninger blev man heldigvis af med denne farlige Forbunds­ fælle, som nu begyndte hemmelige Underhandlinger med Sverig om Danmarks Sønderlemmelse. Disse Forhandlinger, der fra svensk Side førtes af Baron Gortz, der tidligere havde været i den gottorpske Regerings Tjeneste og følgelig nærede et brændende Had mod Danmark, førte dog ikke til det paatænkte Re­ sultat, da Carl X II’ Fald ved Frederikshald 11. December 1718 og Sverigs ved hans uafbrudte Krige foraarsagede slette finansielle Stilling tilraadede en snar­ lig Afslutning af Fjendtlighederne. Ved Freden i Frederiksborg 3. Ju li 1720 m istede Sverig blandt Andet den Toldfrihed i Sundet, som var bleven indrøm ­ met i Freden i Brømsebro 1645, og forpligtede sig til ikke at understøtte Her­ tugen af Gottorp; for Danmarks evige Besiddelse af Slesvig garanterede Eng­ land og Frankrig. Da roligere Forhold vare indtraadte, blev Frederik IV 4. September 1721 hyldet i den forrige gottorpske Del af Slesvig; men den hertugelige Regerings Fjendskab, der var blevet forøget ved de ovenfor omtalte Begivenheder, voldte Danmark fremdeles meget Besvær og fik en faretruende Karakter ved de For­ bindelser, i hvilke det gottorpske Hus kom til at staa med den russiske Hersker­ slægt. Først et halvt Aarhundrede senere lykkedes det at bringe denne Strid til Afslutning. I Begyndelsen af Frederik IV’ Regering blev en allerede langt tidligere paa­ tænkt Foranstaltning truffen, idet Forordningen af 21. Februar 1702 ophævede Vornedskabet, som herskede paa Sjælland og de omliggende mindre Øer. Af­ skaffelsen af dette for Bondestanden saa trykkende: Afhængighedsforhold til Jorddrotterne blev dog ikke af saa stor Betydning, som man kunde have ven­ tet; thi den ved Forordningen af 22. Februar 1701 oprettede Landm ilits blev, dels paa Grund af, at Udskrivningen til Krigstjeneste paa de adelige Godser overlodes til Herremændene, dels ved flere senere trufne Bestemmelser, Kilden til Stavnsbaandet, som endnu mere end Vornedskabet formindskede Bondens personlige Frihed, og som desuden strakte sig over hele Landet. Stavnsbaan­ det blev først afskaffet ved Forordningen af 20. Ju n i 1788. Allerede medens Dronning Louise levede, indgik Frederik IV et morgana­ tisk Ægteskab med Anna Sophie Reventlau, Datter af afdøde Storkansler Grev Conrad Reventlau, født 16. April 1693. Denne Forening fandt Sted i Skander­ borg, kort efter at Kongen 26. Ju n i 1712, tildels ved hendes Svogers, Grev Hol- steins Hjælp, havde bortført hende fra Clausholm. Den 4. April 1721, to Dage efter Dronning Louises Begravelse, blev Anna Sophie viet til Kongen til højre Haand, og 30. Maj samme Aar kronede han hende paa Frederiksberg Slot. Chri­ stian VI forviste hende im idlertid straks efter sin Thronbestigelse til Clausholm, hvor hun døde 7. Jan u ar 1743. Intet af hendes Børn overlevede Barnealderen. De fleste afFrederikIV ’ Søskende dødeideres tidlige Ungdom, og kun to op- naaede en modnere Alder, nemlig Prins Carl, der døde 1729 i en Alder af 49 Aar, og Prinsesse Sophie Hedvig, Stifterinden af Vemmetofte adelige Jom frukloster, der døde 1735 i sit 58. Aar. Ogsaa Frederik IV’ Død er, ligesom hans Faders, fremskyndet ved en ulyk