DommensDag

83 klæret mobil, mobil! Men paa Mødet i Aftes havde de da ogsaa sagt, at selvfølgelig var det hele Hum­ bug, og paa Vejen hjemad gentog Folk det Gang paa Gang, at det kun skulde være et Komediespil. O, du store, alvorlige og grusomme V e rd e n ------- fik virkelig et Folk saaledes Lov til at spille Ko­ medie ? Kaptajnens Tanker stod stille. Han følte sig uendelig træt. Saa kom han i Seng, faldt haardt i Søvn, men vaagnede meget tidligt og kunde ikke falde i Søvn igen. Sidste Gang, han havde tændt Lys og set paa Uhret, var Klokken endnu ikke mere end ti Minutter over fire. Men Klokken halv fem stod Kaptajnen allige­ vel op, tændte Lys og begyndte at klæde sig paa; han var paa denne Tid af Aaret vant til at staa op ved halv seks Tiden, da det var lyst, og han kunde ikke udholde at blive liggende. En Snes Minuter før seks stod han allerede nede paa Vejen for at gaa sin Tur. Det var en kold, men frisk Foraarsluft, som kunde gøre en helt glad, Solen skinnede og vilde snart faa varmet igennem, Fuglene sang i V illa­ haverne. Lige for den Vej, hvor Kaptajnen boede, laa Endestationen for Sporvognen. Den Vogn, som skulde gaa ind Klokken tre Kvarter til seks, holdt 6*