HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

THEATRET I KANN IKESTRÆDE 205 rede«, ville aktørerne give orkestermedlemmerne en lærestreg. I sce­ nen, hvor George Grays hus bliver plyndret, tog en af aktørerne, en skræddermester Stæhr »hele Kramkisten, baade Instrumenter og Hatte og løb sin Vej dermed til stor Moro for Tilskuerne, men til ad­ skillig Gene for Musikanterne«. Det fortælles også i artiklen, at der ofte blev opført tableauer. En aften opførte man et sådant, »Syndefal­ det«. Det blev ledsaget af musik, og figurerne ændrede stilling efter musikken. I scenen, hvor Kain har slået Abel til jorden, skal musikken slå over i nogle blide akkorder, og Adam og Eva træde ind. De ude­ blev imidlertid, og den aktør, der fremstillede Kain udbrød: »Den onde lyne og knuse Adam !«. Blandt de mennesker, der optrådte i »Kalkeballen«, var der mange pudsige personer. Til dem hører også den tidligere nævnte Garbrecht, der var et skattet medlem af »Holbergs Minde« (fig. 4). Hans fulde navn var Johan Gerhard Frederik Garbrecht ( 1 799- 1 857 ) . Han var meget godgørende og hjalp ikke blot »Holbergs Minde«, når det var galt med økonomien, men han var altid villig til at række en hjæl­ pende hånd, når han konstaterede nød.52 A f erhverv var han grosse­ rer, men virkede desuden som obersdøjtnant i Borgervæbningen. Han var en stor, korpulent mand. Det kan ikke nægtes, at han elskede at brillere og betragtede sig selv som en stor digter. Ved enhver lejlighed udbragte han med dirrende, bevæget stemme skåler for »Landsfade­ ren« og hele hans hus, og han skrev utallige højstemte sange til maje­ stætens pris. Han blev naturligvis derfor betegnet som en stor patriot, og blev da også dekoreret. Også nogle udenlandske ordner kunne han pryde sig med, og han glemte ikke at anføre dem alle ved sit navn i vejviseren. Utallige sange blev skrevet til borgervæbningens øvelser på Nørrefælled. Jacob Davidsen siger, at de var »opstyltede og smag­ løse«. Garbrecht har også skrevet mange prologer og epiloger til »Holbergs Minde«, hvor han elskede at optræde i en rolle, eller frem- træde som solist i et deklamatorium. Julie Sødring omtaler i sine erindringer53 en aften, hvor Garbrecht skulle fremsige Chr. Winthers »Henrik og Else«, »men det blev kun en sørgelig Forestilling, thi han gik fra det i saa godt som alle Versene, og var mørkerød i Hovedet af Anstrængelse. Det eneste han stedse kunde huske, var Strofen: De andre Herrer smiskede saa lønligt der­ ved. Denne anvendte han baade i rette og urette Tid. Han trak den