HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

DEN RUSSISKE K IRKE 225 udgør størstedelen af kirkens indkomst. I årene lige efter revolutionen modtog kirken desuden en del penge fra rige russere i udlandet og fra danskere, der ønskede at støtte kirken. Man har yderligere i mange år lejet lokaler i stueetagen ud til forretningsbrug. 3. Præster. Indenfor den russiske kirke opererer man med tre forskel­ lige titler på personer, der alle spiller en vigtig rolle i kirkelivet: Dia­ kon, præst og biskop. Diakonen skal supplere præsten under guds­ tjenesten, men kan ikke alene forrette gudstjeneste. Præsten tilhører enten det hvide præsteskab eller det sorte. Det hvide præsteskab om­ fatter de almindelige præster, der skal være gifte, og som ikke har aflagt munkeløfte. Det sorte præsteskab er munke, som altid er ugifte. Både »hvide« og »sorte« præster kan holde gudstjeneste, men ikke som biskopperne indvie præster. Biskoppen skal være ugift og rekrut­ teres derfor fra det sorte præsteskab eller blandt »hvide« enkemænd. (En præst, der er blevet enkemand, må ikke gifte sig igen, men kan afgive munkeløfte). Biskopperne kan få tildelt ærestitleme ærkebiskop eller metropolit og kan desuden ophøjes til patriark. Vigtige personer ved gudstjenester i en russisk kirke er, foruden de allerede nævnte, kirketjenere, der hjælper diakoner og præster under gudstjenesterne. Den mest uundværlige blandt disse er oplæse­ ren, der læser epistler og udvalgte stykker af Det gamle Testamente. Præster og biskopper har skæg. Deres dragt, når de ikke forretter gudstjeneste, er en hellang løs kjole af mørkt stof. Over kjolen bærer de et kors i en kæde og biskopperne desuden en medaljon med et bil­ lede af Jomfru Maria. Alle ortodokse russere bærer et lille kors om halsen under tøjet. Før 191 7 var alle præster ved Aleksander Nevskij kirken i deres egenskab af gesandtskabspræster russiske statsborgere. Efter 191 7 måt­ te de søge om opholds- og arbejdstilladelse hos den danske stat. Det er meget lidt man ved i dag om de præster, der har været ansat ved kirken i Bredgade. Så vidt vides, er der ikke skrevet noget om nogen af dem med undtagelse af Ivan Scelkunov, der har skrevet en bog om kirken og om sig selv. Den første præst ved Aleksander Nevskij kirken hed Nikolaj Volobujev. Han var legationspræst og havde væ­ ret tilknyttet kirken siden 1866. Det fortælles, at Volobujev var en meget afholdt præst, men at han ikke faldt til i Danmark og aldrig

15