HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

ANNE MYSCHETZKY

2 2 6

fik lært sig det danske sprog. Volobujev døde i 1894, samme år som zar Aleksander I II og i følge Scelkunov endda i sorg over zarens alvor­ lige sygdom og død. Aleksander I II døde 1. november 1894. Kirken manglede nu en præst til at holde mindegudstjeneste over zaren og til at begrave Volobujev. Der blev sendt en præst fra Wiesbaden, der dengang havde to russiske kirker. Om det var Aleksander Nevskij kirkens senere provst Siletzky fremgår ikke af Scelkunovs bog. Det vides, at Siletzky besad præsteembedet indtil sin død i 1 9 1 1 , og at han nåede at lære sig så godt dansk, at han oversatte den ortodokse katolske kirkes katekismus fra russisk til dansk. Bogen udkom på C. E. Gads forlag i 1908. Siletzky’s efterfølger blev Ivan Scelkunov, der var født i Danmark af russiske forældre 2. januar 1870. Scelkunov fungerede som præst ved den russiske kirke indtil han i 1918 faldt i unåde hos menigheden på grund af påstået sovjetvenlighed. Det er imidlertid hans fortjeneste, at den russiske kirke blev anerkendt som trossamfund i Danmark af den danske konge i 1915. Den 4. juni 1918 indsendte den samlede menighed til udenrigs­ ministeriet en ansøgning om afskedigelse af Ivan Scelkunov.16 Præ­ sten, der nu var suspenderet fra kirken, ville ikke uden videre accep­ tere sin afsked og søgte derfor om bistand hos metropoliten af St. Petersborg, der dengang endnu havde de russiske kirker i Europa under sin jurisdiktion. Metropoliten kom ikke Scelkunov til undsæt­ ning. Denne gav imidlertid ikke op. I et brev til kirkeministeriet 16. april 1919 skriver han: ». . . ingen kan i følge russiske retsregler være befuldmægtiget i mit sted, før jeg er afskediget eller suspenderet på ret vis, d.e. af metropoliten af St. Petersborg, der for øvrigt kun kan forflytte mig eller afskedige mig efter mit eget ønske eller efter forud­ gående retskendelse - alt i henhold til den af den russiske kirkefor­ samling vedtagne og fra april 1918 gældende menighedslov«17. Scelkunov ville i lang tid ikke udlevere de kirkebøger og det kirke­ gods, som han lå inde med, og som man havde brug for i kirken, hvor man ønskede at ansætte en ny præst så snart som muligt. Kirkebøger og kirkegods blev efter lange forhandlinger først udleveret i 1920, da Scelkunov personligt opgav sin stilling som præst ved den russiske kirke for at varetage en stilling som adjunkt ved Rønne statsskole. Det kom altså ikke til domfældelse i denne sag og ministeriet imøde­ kom Scelkunovs ønske om at træde tilbage i oktober 1920.