HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

DEN RUSSISKE K IRKE 2 2 7 I den tid hvor Scelkunov var suspenderet fra kirken, lånte man præster fra andre landes russiske kirker, når det var påkrævet. For eksempel fik man en russisk præst fra Stockholm (provst Rumiancev) til at forrette mindegudstjenesten i anledning af zar Nikolaj I I ’s død i 1918. Zarens mor, enkekejserinde Dagmar, var ikke til stede ved mindehøjtideligheden, og det fortælles, at hun indtil sin død i 1928 nægtede at tale om sin søns død, hun sagde altid blot: »lad være at forøge min sorg«. Scelkunovs efterfølger i embedet blev en russisk munkepræst fra London, abbed Antonij Koribut-Daskevic, der var blevet anbefalet af den russiske ambassade i London. Abbed Antonij fungerede som præst fra februar 1919. Han var født 2 1. februar 1860 og præsteviet 2 1. januar 1896. Antonij blev udnævnt af ærkebiskop Eulogius, der dengang var overhoved for de russiske kirker i Vesteuropa og bosid­ dende i Paris. Den 27. juli 1919 accepterede det danske kirkemini­ sterium Antonijs udnævnelse.18 Den nyudnævnte præst fik opholds- og arbejdstilladelse sålænge han arbejdede i Danmark, men han blev ikke dansk statsborger. I november 1921 rejste han til Alaska, hvor han var blevet udnævnt til biskop. Antonijs efterfølger blev en gift præst fra Frankrig, Nikolas Popoff, der ligeledes blev udnævnt af ærkebiskop Eulogius. Popoff var født 1 1 . marts 1873. D611 4 - februar 1922 anerkendte den danske konge ham som præst ved den russiske kirke på betingelse af, at han afgav de samme løfter, som Ivan Scel­ kunov i sin tid var blevet afkrævet. På grund af de sparsomme oplys­ ninger om præsterne ved den russiske kirke, skal her kun nævnes, at der siden Popoff har været ansat tre præster af kortere eller længere varighed. Den mest betydelige var provst Leonid Koltscheff, der hav­ de en fortid som hofpræst på Krim og i Danmark var enkekejserinde Dagmars kapellan. Kirkens nuværende præst Aleksej Cipurdejev har været tilknyttet kirken siden 1945. 4. Menigheden. I de godt 200 år, hvor den russiske kirke i Rusland blev styret af staten og det gejstlige regulativ, blev en kollektiv ledelse af kirken ikke praktiseret. Begrebet menighedsforsamling eksisterede ikke. Menighedens eneste regulære forpligtelse var, at den skulle væl­ ge en kirkeværge. Hvordan dette foregik vides ikke nøjagtigt. Der eksisterede ingen regel for hvorlænge han måtte sidde. På grund af den politiske uro i Rusland i årene op til revolutionen i 191 7, og på 15 *