HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

ANNE MYSCHETZKY

228

grund af stigende uro og splittelse indenfor kirken steg behovet for en organiseret menighed. I forbindelse med genindførelsen af patriar­ katet i Rusland, blev der i 1918 udarbejdet en menighedsstatut, hvis organisationsprincip var, at man skulle have en aktiv menighed, der skulle stå under ledelse af gejstligheden. Det vil sige under en biskop og i sidste instans under patriarken. Statutten blev accepteret på en alrussisk kirkeforsamling 7. april 1918 og gjaldt alle russiske kirker i og udenfor Rusland. Meningen med statutten, som reelt genoprettede patriarkatet i Rusland, kan indirekte have været et forsøg på at samle de troende imod bolsjevikstyret, mens det udadtil blot var opfyldelsen af ønsket om at gøre kirken fri af staten.19 A f statutten fremgår det, at menighedsrådet ikke er en gejstlig myndighed. Dets opgaver er af en ren materiel karakter, som for eks­ empel at sørge for kirkens vedligeholdelse samt holde styr på kirkens økonomi. Statutten indeholder desuden retningslinier for personers optagelse som medlemmer af rådet, bestemmelser med hensyn til valg af kirkeværge og sekretær samt præstens pligter og beføjelser inden for menighedsarbejdet. Præstens stilling som født formand for menig­ hedsrådet har i tidernes løb medført store vanskeligheder for den rus­ siske kirke i København. Det er jævnlig kommet til stridigheder mel­ lem præst og menighed. Menighedsrådet blev af biskoppen i Paris erklæret opløst for godt ti år siden, hvor en del af menigheden ønskede den nuværende præst forflyttet til en anden russisk kirke, da man var utilfreds med hans personlige såvel som arbejdsmæssige dispositioner og kvalifikationer. Siden den tid har menigheden været delt i to lejre, som anerkender henholdsvis biskoppen i Paris og biskoppen i New York, subsidiært biskoppen i Hamburg. Selvom menighedsrådet ikke eksisterer juridisk, kæmper repræsentanterne for de to lejre stadig om retten til kirken og søger at løse problemet med bistand fra danske jurister. 5. Kirkens sociale funktion. Den russiske kirke i København har spe­ cielt i årene 1 9 1 7 - 2 3 haft meget stor betydning som samlingssted og kontaktcenter for russiske flygtninge og emigranter. På grund af de store politiske omvæltninger i Rusland, der fik mange russere til at forlade landet, blev der omkring 191 7 skabt et stort behov for at være blandt ligestillede. Mange havde hjælp behov i retning af trøst, penge og midler af materiel og åndelig art, for at kunne leve videre