AmagersHistorie_I

57 og saltede Sild, og de indrømmedes den samme Vragret (Bjergningsret) som Hansestæderne havde1). — Christiern d. 2den maatte indgaa en nødtvungen Forsikring om at ville respektere Stædernes rette og rigtige Privilegier, men lagde efterhaanden saa mange Afgifter paa deres Trafik, at den tabte sin Tillokkelse for den store Mængde af dens tidligere Dyrkere, tilmed da Fiskeriet ofte slog fejl og undertiden neppe lønnede sig. Og bag ved Regeringen stod Folkets energiske og bevidste Modstand som en uovervindelig Skranke. A f de nye A fgifter, som Kronen Tid efter anden, dels af finansielle Grunde, dels for at svække Stædernes Interesser i Sundet, paalagde Trafiken, skal vi nævne de mest om­ stridte. Erik af Pommern gjorde Begyndelsen med Sundtolden , et Paalæg, der vakte stærkt Røre og for en Del brød Handels­ interesserne mellem de østersøiske og vestersøiske Stæder. Christiern d. iste krævede til Trods for Sundfiskeriets stærke Nedgang baade Forhøjelse af de gamle Afgifter og Paalæg af nye. Paa en Mødedag i Kjøbenhavn 1462 fremførte Stæ- derne en Række Klager derover. Bodeafgiften, som før havde været 1 Skiil. Grot, var sat op til 1 rhinsk Gylden (2 Lod Sølv), idet Tolderne hævdede, at der ved 1 Skiil. Grot maatte forstaas den Værdi, som denne Mønt havde, da Privilegierne meddeltes, og som svarede til hvad 1 rh. Gylden nu var værd. Thi selv om Mønten blev siettere, maatte Kongens Told ikke derved formindskes. Som nyt Paalæg vakte Ølaccisen Uro, ligesom den af Kongen fastsatte Øltakst. Det forbødes nemlig, at der i Kongens Riger maatte tages mere end 18 Skiil. dansk for 1 Td. 01 , og der skulde svares deraf 4 Skiil. i Accise. Tolderne paa Lejerne havde Bryde­ rier med at faa Accisen ind. Ligeledes krævedes der ny Aarsafgift af Boderne, dersom man ikke strængt overholdt Fisketidens Ophør (9. Okt.)2). Mod Slutningen af Chr. d. iste’s Regering indtraadte der imidlertid en Udjævning af Stridspunkterne og særlig synes Ølaccisen opgiven. Men de følgende Konger, Hans og Christiern d. 2den, opstillede paany

*) Hvitfeldt II. 1001 (Folioudg.). Hanserecesse 3. Abth. V. 5 51. 2) Dr. Villiam Christensen: Unionskongerne og Hansestæderne 359. 416.

Made with