AmagersHistorie_I

59 da Christiern den 2den overdrog hele Amager med Und­ tagelse af Kronens Fiskerleje paa Dragør, til Hollænderne, synes Fremmedtrafiken her under alle Omstændigheder at have været ret betydningsløs, eftersom det tilbødes disse Hollændere at overtage Tolden og de Bygninger, der fandtes. — Stettin, Stralsund, Anklam, Colberg og Treptow ses dog endnu at have bevaret Rettighederne til deres Pladser, om de end i ringe Grad benyttede dem under de tilstedeværende smaa og utrygge Forhold. Under Frederik den iste’s Regering nedbrødes adskillige af de Skranker, som de foregacende Konger havde rejst, og de hansiske Interesser kunde atter frit bane sig Vej. Denne Konge fornyede strax de fleste af Stædernes Rettigheder paa de gamle Pladser i Sundet, saavel til Fiskeri, som Handels­ trafik. Handelen var dog i væsentlig Grad indskrænket af de Friheder, som der var givet Adelen og den opstaaede danske Handelsstand. Kun saakaldte Raavarer som Talg, Huder og Skind, Salt osv., samt de Varer, der forbrugtes og nedsaltedes paa Feddene, var Hansehandelens vigtigste Emner. Tolden skulde svares efter gammel Sædvane. Ølaccise og Kongekøb blev vistnok bibeholdte, men Arvkøb og «Fenster- geld» (Vindueskat) skulde bortfalde. Imidlertid fik de genvundne Friheder ingen synderlig Betydning for Hansetrafiken; thi Fiskeriet udeblev saa at sige helt. Og iøvrigt indtraadte der snart igen krigerske Til­ stande — Grevefejden — , som gjorde Trafiken usikker og desuden ødelagde P'eddene ved Ildsvaade og fjendtlige Ind­ fald. — Da Hanseforbundets Flaade tilmed søgte at fiske i de rørte Vande og tog Parti for vore Fjender for om muligt endnu at tiltvinge sig sine tabte Herligheder i Danmark, men maatte bøje sig (1535), saa var i hvert Fald Forbundets og dets underliggende Stæders Haab om at genvinde betydelige Privilegier ganske glippet. — Efter Krigen fik vel Stettin og nogle andre pommerske Stæder, samt, 20 Aar senere, Stralsund under visse givne Forhold Lov til at optage Virk­ somheden paa Dragør paa deres gamle Pladser, til hvilke de, trods Alt, besad en obligatorisk Ret, som Regeringen ikke turde kuldkaste.

Made with