AmagersHistorie_I

87 under alt Forbehold og under Paalæg om, at intet Opløb og ingen Fortræd maatte afstedkommes. Baade 1465 og 1466 gjorde de atter Forsøg paa at faa Sagen ordnet i Mindelig­ hed, men det lykkedes endnu ikke. De fik dog stadig Lov at foretage Skaanerejsen under Kongens Beskyttelse, hvilken de nok kunde have nødig, thi Danskerne var fjendtligt stemte og fortrædigede dem, hvor de kunde1). Endnu 1469 stod «de slachtinghe to Drakor» som et uafgjort Spørgsmaal inden­ for Stæderne. Imidlertid synes der da at være opnaaet en Ordning med Kongen, saavel paa denne Sag som paa andre Pengespørgsmaal — som Ølaccisen —, hvilke pludselig kom ud af Verden, saa man atter med Fortrøstning om Privile­ giernes Bevarelse kunde fortsætte Trafiken og udnytte den i fuldt Maal — for denne Konges Tid. Under Kong Hans mødte man atter stærk Modstand fra oven og Trafiken synes i flere Aar helt afbrudt af Krigsfor­ hold, hvilke naturligvis ikke bidrog til at formilde Stemningen mellem de forskellige Landes Fiskerideltagere, og det synes, at flere af Stæderne da har opgivet deres Fed paa Dragør for bestandig. Under Christiern d. 2den spore vi heller ikke mange Livstegn fra Stædernes Virksomhed her, skønt flere af dem havde endnu deres Kompagnihuse og faste Boder staaende paa Feddene som varige Tegn paa deres Rettig­ heder. Stettin, Stralsund og enkelte andre i Forbund med dem synes imidlertid at have bøjet sig for denne Konges A f­ giftsfordringer og ved Lejlighed at have optaget Trafiken, som just ikke var særlig lønnende og iøvrigt nu for Største­ delen var bragt over paa danske Hænder. Specielt erholdt Stettin 15 16 en Stadfæstelse paa sit Fed2). Men overfor de øvrige Stæder synes der ikke at være gjort nogensomhelst Indrømmelse eller endog givet Bekræftelse paa tidligere Ret­ tigheder paa Sundlejerne, eller i al Fald ikke paa Dragør. Kongen havde derimod søgt selv at drage Udbytte af Fiskeriet og gøre det indbringende for Kronen ved at oprette et Salteri paa Dragørlejet, vor og Kronens Fiskeleje , som

x) Hanserecesse 2 Abth. V. 258. 407. 450. 454. 592. 607. 624. 2) Balt. Stud. X X X V II. 259 ff.

Made with