FraBethesdasFørsteDage

hjælpe med et og andet. Men det var det hele! Og godt var det — i en vis Forstand! Th i dersom Fr. havde forsøgt sig ogsaa som »Samfundsmand« foruden at være den store P rædikant, den ivrige Sjælesørger samt Kirkebyggeren og Formand for Indre Mission, da var hans Helbred sikkert blevet knækket længe før Tiden. D et var endda et U n s der, at vi fik Lov at beholde ham til hans 50de Aar. Flere Gange spy ttede han Blod og m aatte rejse sydpaa for at vinde K ræ fter igen. — Mon det for* øvrigt havde ligget for hans N a tu r at danne Sam« fund og ordne et Menighedsarbejde? Jeg tro r det ikke! Selv skrev han jo engang til en Ven: »Jeg erkender, at jeg mangler Blik for Organisation; det overlader jeg helst til andre.« Men med Glæde saa han paa, at andre tog fat. I November 1875 stiftede en Del ældre k ristne Lægs mænd »Kristelig Broderforening « med det Formaal at styrke det k ristne Samfundsliv og sæ tte kristes lige Kærlighedsgerninger i Værk. Det begyndte med 50 Medlemmer, som samledes hver Onsdag i Missionens Lokale paa Østergade for at læse Guds O rd og samtale om, hvad der hører Guds Rige til. En A ften om Maaneden holdtes der »Familiesams menkomst«, hvor Koner og Børn toges med. Siks ke rt har vi her det første maalbevidste Forsøg paa at fremkalde det »Samfundsliv«, som saa læns ge havde væ ret kend t ude paa Landet i Indre Miss sions Kredse, men som i Flovedstaden ikke havde eksisteret i over 100 Aar, siden Pietismens »gudes lige Forsamlinger« enten var ophørt eller var gaaet op i »Brødremenigheden« (Herrnhu ternes) Fors samlinger i Salen i Stormgade, — dér, hvor Resters

14