FraBethesdasFørsteDage

hverandre«. Det er ikke nok, at man kender hver* andres Ansigter fra Kirken. Nej, et personligt Samkvem maa til; et virkeligt Samliv. Noget saa? dan t hører med til et sundt og k raftig t Menigheds? liv; det er kun en ligefrem Tilfredsstillelse af en Trang, der ligger i ethvert troende Menneskes H jerte, — en Trang, »som man hidtil saa godt som ganske har overladt til Sekterne at tilfredsstille«. Dog — det maa hverken blive en Foredragsfor? ening med tilhørende selskabeligt Præg eller en Konventikel, hvor man fristes til i Hovmod og Dømmesyge at anse sig selv for de re tte og egent? lige Kristne. Som Væ rn mod disse to Farer tilraa? des det at tage kraftig fat i Sognet som den natur? lige A rbejdsm ark , bland t fattige, syge, forladte, eller i Søndagsskolegerningen. Saa v id t denne A rtikel af 1886. Pastor Schepe? lern talte her ud af rig Erfaring. A llerede 10 A ar før havde han, 37 A a r gi., stiftet Menighedsf or* eningen af 1876 ud fra disse Principper. Selv om han ikke gav den N avn efter sit Sogn, — formo? dentlig fordi Foreningen fik Medlemmer fra alle K anter af Byen — viste han sig dog her at være langt forud for sin T id i flere Henseender. Dels sigtede han k la rt paa Sognet som den foreliggende A rbejdsm ark — NB. paa et T idspunkt, da alle Sognegrænser faktisk var nedrevne i den kirkelige Bevidsthed. Dels var han den første Præst, der imødekom troende Menneskers iboende Samfunds ? trang. Begge Dele skyldes sikkert for en stor Del, a t han havde begyndt sin Præstegerning paa Lan? det i en levende Egn som Kapellan i Kirkehelsinge, ikke langt fra Vilh. Beck i Ørslev (1864—69).

16