FraBethesdasFørsteDage

maa jo dog af og til vove sig frem. Studenten der* imod har næ sten aldrig væ ret i Ilden. Han har frit Slag og — slaar med Myndighed!! N aar jeg mindes satirisk*godmodige Bemærkninger, som kunde fak de fra vittige unge Teologer angaaende Søndags* skole*Præsterne, og saa tænker paa, at jeg selv siden (i Halvfemserne) som Præ st kom til at staa paa samme udsatte Post ved disse Forklaringsmø* der, da kan det nok løbe mig koldt ned ad Ryggen: Hvad er der mon ikke blevet sagt om dig selv! — Henne paa Orgelbænken sad Fru Keyper. Hun blev senere Oberstinde. Men i S. S.*Verdenen bør hun alle Dage beholde sit gamle nom de guerre; slet og ret: Fru Keyper. I Begyndelsen af Firserne havde hun sin Glanstid, — indtil hun af Helbreds* hensyn m aatte trække sig tilbage og efterhaanden gled helt ud — desværre! Hun blev hø jt bedaget, og var til det sidste klar i A and og Tanke; dette beviste hun jo ved at fortælle gamle Minder i Okt. 1925 ved S. S.s 50 A ars Jubilæum. — Jeg ser hende paa om talte Orgelbænk. Flun har ledet Sangen ved sit Spil. Nu har hun d reje t sig om til os for at give sine Bidrag i Samtalen om Tekstens Behand* ling paa Søndag. Vægtige Bidrag; thi foruden et p rak tisk Greb paa at behandle Børn har hun en egen Evne til at grave dybt i Bibelordet og til at anvende det personlig paa os selv, saa det gaar os ind paa Livet. Til os unge Teologer har hun et godt Ø je i dobbelt Forstand. O fte en stor Tillid; maaske altfor stor. Men ogsaa Kritik, i bedste Fo rstand overlegen. Engang siger hun: »I Teologer vil nu altid helst tage Teksten i Fortid; vi Lægfolk vil have den i Nutid.« Hun mener naturligvis, at vi

43