FraBethesdasFørsteDage

det egnede han sig ikke til. Men med Liv og Sjæl var han med i Ledelsen i 11 A ar; 1886—90 endog* saa som Udvalgets Formand. For at dygtiggøre Søndagsskolernes Personale holdt han i flere Aar (1880—82) nogle maanedlige Bibelsamtaler efter »Forklaringsmødet« i Bethesda. D ette begyndte dengang altid Kl. 6. Efter en Tepavse tog Profes* soren fat og delte ud af sin Rigdom — til Opbyg* gelse lige saa vel som til Oplysning. I den paaføl* gende Samtale var han den taalmodige Leder, der gerne tog imod vore Besyv og altid fik dem for* vandlet til Guldkorn! Desværre var Tilslutningen ikke saa god. In te t Under, at den stæ rk t optagne Professor trak sig tilbage for at bruge sin Tid bedre. Med sædvanlig Grundighed tog han Del i Ud* valgets A rbejde, f. Eks. Tekstlistens Udarbejdelse. I Begyndelsen af Firserne havde den endnu ikke faaet sin faste Form. Man famlede sig frem for at finde de mest passende Tekster; Søndags?Evange* lierne egner sig jo ikke altid for Børn. Det var et b rydsom t A rbejde, der vendte tilbage hvert Aar. I Tekst?Komiteen var Professoren naturligvis med. Og han gjorde sig gældende dér. Det fik Udval* gets Sekretær engang at føle, en Kandidat, som jeg kender re t grundig. Han havde haft en Del med Fo rarbejde t at gøre; og lige da Listen gik i Trykken , tillod han sig at ombytte et »Bibelsprog« med et andet, der »passede bedre« — i den uforgri* belige Formening, at han dog var mere sagkyndig her end Udvalgets to ældre Teologer, der aldrig i deres Levedage havde ledet en Søndagsskole. Men ak, det skulde han aldrig have gjort! Madsens Fal* 4 49