FraBethesdasFørsteDage

keøje opdagede hu rtig t Rettelsen. H an skrev en skarp Billet til Formanden (Schepelern): »N aar du og jeg er naaet til Enighed om noget, har ingen i Verden Lov til at ændre noget deri.« Synderen m aatte op til Formanden og fik Besked om at gøre Professoren sin bedste Undskyldning. Han gjorde det med stor Ruelse over sin Egenraadighed, og fik naturligvis den elskværdigste Modtagelse. Men — sligt gjorde man aldrig mere! I den G rad var Madsen med i alle Enkeltheder. Tro i det mindste! Det kend tes ogsaa, naar han om Søndagen var ude »paa Inspektion«. Han hav? de paataget sig at aflægge Besøg af og til i Søn? dagsskolerne for at undersøge, hvilken Føde de smaa fik af Forstanderen og »Lærerne«. (Damerne havde deres eget Tilsyn, Frk. Betty Clausen). Vi rystede naturligvis lidt, naar Professoren pludselig dukkede op i Lokalet og ly ttende gik fra Klasse til Klasse (d. e. Gruppe). Ikke alle vidste, hvor mild og overbærende han i V irkeligheden var. — Mangen Søndag Eftermiddag, som ellers kunde være tilbragt paa anden Maade, ofrede han i Aa? renes Løb paa dette A rbejde, som havde hans store K æ rlig h e d .------------

50