Rundetaarn_1637-1937

Almanakken udkom vides ikke. Derimod har vi to andre Almanakker (for Aarene 1582 og 1585), som han ogsaa har beregnet. Baade Jørgen Dybvad og hans Efterfølger som Professor i Matematik Thomas Fincke skal have udgivet Almanakker’), som imid­ lertid heller ikke kendes mere. Hvorledes det derpaa i den nærmest følgende Tid gik med Almanakprivilegiet er uklart. I Tidsrummet 1591—1635 udgav Niels Hansen Heldvad, der i mange Aar var kongelig Kalendariograf, Almanakker. Forøvrigt var der paa den Tid ogsaa andre Beregnere af danske Almanakker. Betragter vi nu de opbevarede Almanakker fra før Rømers Tid, saa er der, foruden de allerede omtalte Ejendommeligheder, specielle, der næsten er fælles for dem alle. De indeholder nemlig som Regel visse kronologiske Data, af hvilke nogle er af uomtvistelig historisk Sandfærdighed, medens andre synes en Nutidslæser rent fantastiske. Enkelte af disse Almanakker mener saaledes at kunne fastslaa Tidspunkterne for „Lovgivningen paa Sinai Bjærg“ og for Afholdelsen af „Jødernes første Paaskefest“ foruden at Tiden vedrørende „det babyloniske Fangenskab“ er anført. Mange Aargange behandler paa samme Vis „Syndfloden“ og næsten alle „Verdens Skabelse“. Med Hensyn til Synd­ floden er der ret store Uoverensstemmelser, idet Almanakkerne for 1611—12, 1620 og 1625 har 2313 Aar før vor Tidsregnings Begyndelse, medens de for Tidsrummet 1651-—84 siger, at denne „Naturrevolution“ indtraf 2293 Aar før dette Tidspunkt. Desuden indeholder enkelte af dem, foruden de obligate Prognostica, historiske Brudstykker som Tillæg, dog ofte af mærkværdig Karakter. I Almanakkerne for 1647 og 1649—50 er der saaledes „En kort Historiske Beskriffvelse om Astronomiæ Begyndelse oc Fræm- gang“, og den af Studenten Thomas Walgensten beregnede for 1653 har, muligvis med Henblik paa den Aaret efter, den 2. August indtræffende Solformørkelse, „En kort og eenfoldig Beretning om Formørckelser, hvad de ere, som aarligen skee udi Solen og Maa- nen. Oc for det Andet, om de kan være Omina eller Vartegn, hvor aff mand kan dømme om Krjg oc andre Landeplager etc“. Med Hensyn til sidstnævnte Problem kunde Da­ tiden ogsaa faa Assistance fra anden Kant, f. Ex. hos Roskildepræsten Enevold Rand- ulf (der af Samtiden ansaas for at være en Søn af Christian IV ) i hans „En kort (den er paa 384 Sider!) og eenfoldig Vndervjszning aff GUds Ord, hvorledis man nyttelig oc saglig skal betracte den store oc skrecklige Formørckelse, som skeede i Solen den 2. Au- gusti i dette Aar 1654“. Endelig skal bemærkes, at Almanakkerne indtil 1685 ikke havde Ugedagenes Navn, men betegnede dem ved Bogstaverne a, b, c, d, e, f, g, saaledes at a sattes ved 1. Januar. Bogstavet, der svarede til Søndag, kaldes Aarets Søndagsbogstav. Med Hensyn til Tidspunktet for „Verdens Skabelse“ faar vi i de ældste Almanak­ ker at vide, at denne vigtige Akt fandt Sted 3962 Aar før vor Tidsregnings Begyndelse.

5) K .L ., 232, 306.

52