545170388

n U e t har været mig en særlig Glæde at efterkomme den Op­ fordring, som Sadelmagerlavet har rettet til mig om at holde Fore­ drag for Dem, fordi Lavet, som er et af vore ældste, afgiver et taknemligt Æmne for den, der beskæftiger sig med vort Lavsvæsens Historie, men særlig fordi, Opfordringen tyder paa, at der i dette Lav raader Interesse for at faa Haandværkets Historie nærmere belyst. Jeg tror ogsaa, at det er af stor Betydning i vor Tid, hvor Organisationstanken vinder saa stor Udbredelse og Forstaaelse, at kaste et Blik tilbage paa Fortiden. Man kan af den lære ikke saa lidt, baade hvad man skal gøre og navnlig, hvad man ikke skal gøre. De Tilstedeværende i denne Forsamling kender sikkert alle mer eller mindre til Lavsvæsenet. Det er jo endnu kun en god Menne­ skealder siden, at Næringsloven af 1857 ophævede det herhjemme. Den Form for Lavsvæsenet, som mistede sit lovlige Grundlag for et Par og fyrretyve Aar siden var imidlertid noget ganske andet end det, der eksisterede for 440 Aar siden, da dette Lav blev stiftet. Jeg tror derfor, det vil interesse Dem at faa lidt nærmere at vide om de Forhold, hvorunder Lavsvæsenet for første Gang fremtraadte hos os og om de Samfundsrammer, hvori det pas­ sede ind. For den middelalderlige socialøkonomiske Betragtning var Sam­ fundet et stort Maskineri, hvor hvert enkelt Menneske havde sin bestemte Funktion, hver Stand sin bestemte Gærning at opfylde. Adelen var nu en Gang af Guds Visdom bestemt til Landets For­ svar, Handelsstanden til at skaffe de nødvendige udenlandske Varer, Haandværksstanden til at forfærdige alt det, som det laa udenfor Husflidens Opgave at frembringe o. s. v., til Gengæld gav saa og­ saa Samfundet de enkelte Stænder visse Rettigheder, som det saa vidt muligt søgte at garantere opholdt. Det var ud fra dette Syn, at Slaveri og Vornedskab kunde forsvares. Det var nødvendigt af Hensyn til Jordens Dyrkning. Det er endvidere ud fra dette Syn, at Lavsvæsenet maa for- staas. Lavet skulde ligesom danne en Ramme om de Næringsbrug, som Samfundet havde Brug for. De Personer, der optoges i Lavet havde den Opgave at sørge for Samfundets Tilfredsstillelse med deres specielle Arbejde, det var deres samfundsmæssige Pligt, deres Embede, som det kaldtes Og dette Embede havde de at udfylde paalideligt og samvittighedsfuldt, til en rimelig Pris. Til Gengæld herfor sikrede Samfundet Lavet Eneret paa at udføre disse Arbejder og den dermed forbundne Fortjeneste. Det gaar da ikke an at betragte Lavene som en faglig For­ ening i vor Tids Forstand. De var noget langt mere, nemlig intet mindre end en Del af den offentlige Myndighed, og Lavets Ledere, Oldermanden, Stolsbroderen og den af Øvrigheden tilforordnede Bisidder udøvede Næringspolitiets Rettigheder for det paagældende Haandværks Vedkommende, paasaa, at Skraaen overholdtes og at ingen Uvedkommende greb forstyrrende ind i Lavets Eneret 3