FraDetGamleKongensKjøbenhavn

En Tur til S ko v en i gamle Dage

114

det er Kejser Napolibum. Her ser De ogsaa Kejser Napoli- bum, men nu er han paa St. Helena, hvor han er nær ved at dø — den Vej skal vi jo alle — og saa er lian omgiven af alle sine Generaler — ham der er General Betrand, lian synger nu den dejlige Afskedssang, som De nok kjender — den der er Røverhøvidsmanden Cartouske med Dolken og Pistolen, han h a r ondt i Sinde. Her ser De den franske Konge Ludvig paa Skamfuttet.“ Og medens hun opregner alt dette, drejer hun paa Positivet, som spiller Melodien „Fryd dig ved Livet“ i en temmelig ukjendelig Udgave. Men hvad er det der henne, hvor alle de mange Mennesker flokkes? Ah, det er Mester Jakel — den uforlignelige Mester Jakel. Hør, hvor Potterne slaas i Stykker. Kunne vi hare komme til at se og til at høre. Jo, vi faa en lille Plads inden­ for Snoren. Nu se vi, hvorledes Frieren indfinder sig hos den kjønne Værtshusmadamme; hun er en lille Kokette, samme Madame, hun ved, hvorledes hun skal trække Næring til Huset. Hun opvarter Gjæsterne med søde Ord og med Kruk­ æ rter med Lavendelsauce! De Fruentimmer, de Fruen tim ­ mer! Og saa at lade Frieren banke hendes Ægteherre. Del er næsten umoralsk. Frederiksstens-Fæstningsmanden — hvor er han? Aa, der hører jeg hans udmærkede Basstemme: „Værsgo! mine Her­ re r og Damer! Træd næ rmere!“ Vi følge Opfordringen, og med sin Stok i Haanden, der ha r det dobbelte Formaal: at udpege de mærkelige Gjenstande og at bortgjenne med et dyg­ tigt Rap et eller andet nyfigent, men uhetalende Individ, der forgæves er advaret med et truende: „Hvad glor du paa, Dreng?“ — med denne Stok paaviser lian de store Mærk­ værdigheder, samme Fæstning frembyder. Hvorlunde Fanden tog Skansegraveren til Straf for hans Ugudelighed. Hvorlunde Fæstningens Besætning kom op at klamres og myrede hin­ anden græsseligt, „en med Bangenet, en uden en“ — og med Omkvædet: „Der drikker de, der stikker de, og der ligger de. Og alle drage de hjem, glade og fornøjede over at have forvundet deres Sejer.“ Manden er fortræffelig, og han er desuden overordentlig billig; han lader sig nøje med, hvad de høje Herskaber behage at betale — og undertiden behage de høje Herskaber at liste sig bort uden at betale det mindste. Men nu skingre Trompeter — og se: Udenfor en anseelig Bygning, den anseeligste paa hele Bakken, viser sig en præg­ tig Kavalkade: to H errer og to Damer til Hest. Hvor pragt­ fuldt pyntede! Damerne i korte, hvide Kjoler med rosa eller