FraDetGamleKongensKjøbenhavn

128

En gammel Herres Erindringer

gode Mand — hvad kan jeg gjøre for ham ?“ — Opmuntret ved Kongens venlige ¡Tiltale fik min Fader, der var godt skaaret for Tungebaandet, Munden paa Gled. Han vidste, at jeg havde ret gode Evner, men det var i en lille Skole, jeg gik, og han ønskede meget, at jeg maatte komme i et Institut, hvor jeg kunde lære noget ordentligt. „Det er ret, det er fornuftigt,“ svarede ,Kongen, „det skal jeg sørge for, jeg skal ogsaa holde Øje med ham, og naar han er konfirmeret, saa skal jeg se, hvad der videre kan gjøres for ham, hvis Vor­ herre lader mig leve til den Tid. Jeg synes godt om Knægten, det gjør jeg, jeg tror, der er Stof i ham til en Mand — og h e r,“ sagde han, idet han gik hen til Bordet, tog en lille Pakke og puttede den i Ilaanden paa Fader, „her er noget til at klæde ham for og noget til at hjælpe paa Husholdningen med. Haa, haa, ■— lad det være med Taksigelser — det er mig selv en Fornøjelse. — Adieu, hils Deres Kone fra Kon­ gen — hun e r sikkert en brav Husmoder, er hun, farvel, farvel!“ At Taarerne stod os i Øjnene, da vi forlod den gamle Konge, behøver jeg vel ikke at fortælle Dem. Øg nu skal jeg fatte mig kort. Kongen holdt ethvert af sine Løfter fuldt ud. Jeg blev sat i et af de hedste Institu ter her i Byen paa Kon­ gens Bekostning, jeg .gjorde god Fremgang, og nogle Gange maatte jeg med min Karakterbog møde paa Slottet, hvor Kon­ gen altid var rigtig venlig imod mig. Han spurgte mig, om jeg kunde have ,Lyst til Haandværk, til Handel eller til at studere; jeg skulde ligefrem sige min Mening. Jeg svarede, at jeg helst vilde være paa et Handelskontor. Da jeg var Ideven konfirmeret, blev m it Ønske opfyldt. Min Fader under- rettedes om, at ,der var sørget for en Plads til mig i et af de største Handelshuse her i Ivjøbenhavn, hvor jeg foreløbig skulde tages paa Prøve. Man fandt mig brugbar, og efter kort Tids Forløb blev jeg Kontorist med en for mine Fo r­ hold temmelig anseelig Løn. Jeg ¡erhvervede mig efterhaan- den mine foresattes fulde Tillid, avancerede til Prokurist og blev tilsidst i en forholdsvis ung Alder Associé af Huset. De kan tænke Dem, hvilken Glæde det var for mine gamle Forældre. At jeg .søgte at berede dem en sorgfri Alderdom, er en Selvfølge. Men forinden jeg var naaet saa vidt, var min kjærlige Beskytter, den gamle Konge, samlet med sine Fædre. Han havde lige til det sidste fulgt mig med Opmærksomhed paa min Livsbane, og jeg bevarer endnu som en Helligdom en Brystnaal, som han sidste Gang, da jeg havde Audiens