FraDetGamleKongensKjøbenhavn

138

Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger

ked af at besøge de gammeldags, stive Familiekredse. I Klub­ ben behøvede man ikke at være saa tvungen som paa offenlige Steder, hvor man stødte sammen med saa mange Ubekjendte og maatte være forsigtig i sin Tale. Her var man blandt lutter Fortrolige, he r kunde man tale, hvad man vilde, gjennemhegle, hvem man vilde, fortælle Byanekdoter og Byrygter, som man vilde. Vistnok var Tonen i alle Klubber ikke lige, men dens Hovedkarakter var dog Aabenmundethed. Fruentimmerne tog vel ikke Del i de daglige Sammenkomster og Konversationen, men de skulde dog til Bal og Koncerter. Ikke at tale om Be­ kostningen, det medførte for Flusfaderen, som skulde føre sin Kone og et P a r voxne Døttre til et saadant Bal, saa maatte saadanne Sammenkomster, hvor den Ene saa gjerne vilde over- gaa den Anden i P rag t og Stads, tillige aabne en vid Mark for Misundelse og umættelig Glimresyge. Saaledes blev Klubvæse­ net Moder til den hos os saa overhaandtagende Overdaad i Klædedragt blandt det andet Kjøn. Ligesom alle Klasser nu skulde og maatte være Klubmedlemmer, saaledes udbredte ogsaa Yppighed sig derved endog til de simpleste Stænder, og det var nu ikke mere paa Klædedragten, men kun i Hof- og Statskalenderen, man kunde kjende den første Rangsperson fra den simplere Borger.“ I denne Skildring mærker man den strenge Moralist, der holder *paa det gammeldags og vel ogsaa i sin Dom gjør sig skyldig i en ikke ringe Overdrivelse. Men adskilligt sandt var der dog i den, og at Klubberne udøvede en ikke videre heldig Indflydelse paa Familielivet, at det var meget bekoste­ ligt for Familiefædre at være i dem, og at de maaske ogsaa vakte Glimresyge, kan vel ikke nægtes. Der var desuden Klub­ ber, hvor derR lev spillet højt, ja endogsaa Hasardspil, na tu r­ ligvis hemmelig, eller i en saadan Form (Kvinespil), at det ikke godt kunde forbydes, og hvormed Folk ruinerede sig. Ved festlige Sammenkomster gik det undertiden meget flot til, og Skildpaddegilder vare temmelig almindelige. Wiwets den 10. November 1787 opførte Lystspil „Enken og Ligkassen“ indeholdt Hentydninger til dette Fraadseri. I en Skrivelse til den kgl. Theaterdirektion fortæller Wiwet, at Signalet til Styk­ kets Udpibning den første Aften, det blev givet, udgik fra en Markør i den Klub, som holdtes hos Edinger paa Kongens Nytorv, og som af „Ædere“, der havde følt sig trufne, var kjøbt dertil. Flvad der iøvrigt var karakteristisk for flere af disse Klub­ ber, var den exklusive Karakter, som de søgte at hævde i