FraDetGamleKongensKjøbenhavn

141

Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger

Brødrene Ørsted, Abrahamson, Oehlenschlåger, Baggesen, Werlauf og mange andre vare Medlemmer. Der blev disku­ teret om literære Sager; der blev spillet Billard og Ivort, og af og til var der Baller og Koncerter. Undertiden gik det meget lystigt til, især naar den store Bolle fuld af Punseh blev lømt. Denne Bolle af kinesisk Porcellæn var foræret Sel­ skabet af en Skibskapitajn; den henstod i en egen Kasse og maatte, naar den skulde fyldes, sættes tom paa Bordet og der modtage det kogte Vand og de øvrige Ingredienser. Under­ tiden var det en eller anden Rigmand, der lod den fylde med Punsch paa sin Regning, saaledes den rige Grosserer Mariboe, en af de faa Jøder, som vare Medlemmer af Selskabet. Han havde havt en betydelig Handelsfordel og trakterede derfor med den store Bolle, fyldt med Madeira- og Champagnepunsch. Oehlenschlåger, som i sine „E rindringer“ oftere omtaler Drejl­ ers Klub, fortæller, at han en Aften, efter at han havde været med at tømme den store Bolle og derved var bleven lystig og snaksom, vilde ved Bortgangen fra Klubben bevise, at han ikke havde den Rus, man beskyldte ham for, og han præ ­ sterede da dette Bevis ved at klatre op ad en Lygtepæl lige overfor Klublokalet i Læderstræde og stille sig oprejst paa Lygtepælens lille Kvadrat. Efter dette Experiment holdt han en opbyggelig Tale til de omstaaende, hvori han dog blev for­ styrret af Vægteren, som kom til og spurgte ham, hvad han havde der aL bestille, hvortil Oehlenschlåger svarede: „.leg studerer Astronomi“. Vægteren vilde pibe, men Tilhørerne, blandt hvilke der var flere Officerer, mente, at han ikke burde forstyrre det unge Menneske i sine Studeringer. Vægte­ ren gik nu sin Vej, og Oehlenschlåger kom lykkelig ned uden at brække sin Hals. Det var Drikkevisernes Tid. Der var ingen festlig Sammen­ komst, intet lystigt Gilde, uden at der blev sunget, og uden at der til samme var digtet en eller flere Sange, hvis Thema i Reglen var til Pris for Vinguden og Selskabeligheden. De bedste Sange, der ere fremkomne i den Retning, og som have holdt sig til vore Dage, ere skrevne til Gilderne i Dreyers Klub. Saaledes Storms „Arrig slog Stærkodder Rynker paa Næsen“, Baggesens „Det gaaer saa herligt overalt“ og „For at være som man bø r“, Rahbeks „Hocus pocus filias “ og „Min Doktor er en ærlig Mand“, Todes „Oldtiden havde en god Skik“, Abrahamsons „Min Søn 0111 Du vil i Verden frem“, Wessels „Braadne Kar i alle Lande“ og mange flere, der findes i en Samling, som udkom i 1825.